Dødt løb mellem højre og venstre i Sverige

Lyt til artiklen

Der er dødt løb mellem højre og venstre side i svensk politik før Riksdagsvalget i morgen. Det viser de seneste meningsmålinger, offentliggjort i svenske aviser i dag, og der er lagt op til en af de mest spændende valgdage i Sverige i mange år. De to venstrefløjspartier, Socialdemokraterne og Vänsterpartiet, får tilsammen 46,3 procent af stemmerne, mens de fire højrefløjspartier, Moderaterna, Folkpartiet, Kristdemokraterne og Centern, tilsammen står til 46,1 procent af stemmerne. Holder meningsmålingerne, bliver Miljöpartiet med sine cirka fem procent af stemmerne tungen på vægtskålen og kan afgøre, om Sverige i de næste fire år skal have en borgerlig regering, eller om den socialdemokratiske statsminister Göran Persson kan fortsætte på posten. Miljöpartiet har hidtil nægtet at sige, hvem partiet vil pege på som statsminister. Men partiet har pure afvist at arbejde sammen med de to konservative partier, Moderaterne og Kristdemokraterne. Samtidig har Miljöpartiet sagt, at det forventer, at Göran Persson er i stand til at forhandle sig frem til et regeringsgrundlag med Vänsterpartiet og Miljöpartiet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her