Briter forbereder krig mod Irak

Den britiske hær begyndte søndag at flytte store mængder våben, ammunition, fødevarer og lægemidler til vigtige lufthavne og til landets største militære havn. Forsvarsministeriet kalder det en øvelse, men når den er forbi om en måned, er udstyret klar til at blive transporteret til Golfen til en eventuel krig mod Irak. 6.000 soldater og 1.000 køretøjer skal bruges i øvelsen, der er den største i Storbritannien siden 1998. Hovedmålet for transporterne er den militære havn nær Southampton. Oplysningerne om øvelsen kommer, samtidig med at det britiske dagblad The Daily Telegraph beretter, at den britiske hær i løbet af to uger vil sende specialstyrker til Kuwait, hvor de skal forberede en væbnet aktion mod Irak. Men et egentligt angreb kommer ikke i år, for det vil tage mindst tre måneder at bringe soldater og tanks i stilling. Spekulative Det britiske forsvarsministerium kalder oplysninger om udsendelsen af specialtropper for »spekulative«, men de bliver ikke afvist. Soldaterne vil ikke blive sendt ud før efter 24. september. Den dato har den britiske premierminister Tony Blair nemlig lovet at kalde parlamentet ind fra sommerferie for at orientere om regeringens planer i forhold til Iraks præsident Saddam Hussein. Inden det ekstraordinære møde i parlamentet vil Tony Blair offentliggøre den hvidbog, som han også har lovet, med beviser på, hvilke masseødelæggelsesvåben Saddam Hussein er i besiddelse af. Ingen afstemning i parlament De 659 britiske parlamentsmedlemmer får ikke lov til at stemme om, hvorvidt Storbritannien skal med i en kommende krig. Men de får lov at sige deres mening. Mange af Labours parlamentsmedlemmer har udtalt sig imod en krig mod Irak, og 160 af dem har underskrevet et brev, hvor de udtrykker »dyb bekymring« over en militær aktion. Ifølge en meningsmåling, der søndag blev offentliggjort i The Sunday Times, går briterne ind for en FN-støttet aktion mod Irak, såfremt Saddam Hussein nægter våbeninspektørerne adgang. Men briterne er stærkt imod, at USA går i krig alene eller med støtte fra Storbritannien. Meningsmålingen, der fandt sted efter George W. Bushs tale til FN torsdag, viser, at 95 pct. går ind for at sende våbeninspektører til Irak, og 80 pct. støtter en militæraktion i FN-regi. I den situation mener 75 pct., at Storbritannien bør sende soldater til Irak. Saudier skifter sind I en overraskende udvikling skiftede Saudi-Arabien søndag mening og lovede at samarbejde om angreb, såfremt FN's Sikkerhedsråd giver grønt lys. Det oplyste den saudiarabiske udenrigsminister, Saud al-Faisa, søndag. Saudi-Arabien, traditionelt en af USA's tætteste samarbejdspartnere i Mellemøsten, har tidligere understreget, at landet ikke vil tillade, at dets territorium bruges ved et amerikansk angreb på Irak. »Hvis FN gennem Sikkerhedsrådet træffer en beslutning, har hvert land, som har underskrevet FN's charter, pligt til at følge den«, sagde Saud til CNN. Den saudiarabiske udenrigsminister udtrykte dog optimisme vedrørende det vanskelige problem om FN's våbeninspektørers tilbagevenden til Irak. Han roste samtidig præsident George W. Bushs beslutning om først at lade Sikkerhedsrådet udarbejde en ny resolution om Irak inden en mulig amerikansk enegang over for Saddam Hussein. Terrorcelle i USA I USA er fem amerikanske statsborgere af yemenitisk oprindelse blevet anklaget for at have ydet materiel støtte til terrornetværket al-Qaeda, oplyste de amerikanske myndigheder natten til søndag. »Politiet har identificeret, undersøgt og sprængt en al-Qaeda terroristcelle på amerikansk jord«, sagde vicejustitsminister Larry Thompson. De fem mænd blev anholdt i Lackawanna, en forstad til Buffalo i delstaten New York og har, ifølge vicejustitsministeren, deltaget i den samme træningslejr i Afghanistan som John Walker Lindh, den såkaldte amerikanske talebaner, som er anklaget for sammensværgelse. Ifølge Thompson, besøgte Osama bin Laden lejren nær Kandahar, og han holdt en antiamerikansk brandtale til de omkring 200 elever, der befandt sig i lejren. Trænet i våbenbrug De fem mænd er især blevet trænet i at bruge våben, mens de var i lejren sidste år. Alle forlod lejren før 11. september, oplyste den amerikanske vicejustitsminister. Der foreligger dog ingen beviser på, at de anholdte mænd var i færd med at planlægge et nyt angreb, understregede FBI's direktør Robert Mueller, senere. »Vi er ikke ganske klar over de anholdtes intentioner, og vore undersøgelser fortsætter«, sagde han.