Slutspurt gav sosser sejren

Det, der i starten lignede en nem sejr for de svenske socialdemokrater, blev en kamp til stregen for statsminister Göran Persson og hans partifæller. Indtil det sidste blev de åndet i nakken af de borgerlige partier, der denne gang gik til valg rustet til tænderne med et samlet regeringsudspil, der trods intern splittelse viste sig stærkere end ventet. Men gennem en intens slutspurt, hvor man mobiliserede alle sofavælgere, lykkedes det socialdemokraterne, med Vänsterpartiet og Miljöpartiet som trofaste følgesvende, at få en knap sejr for den socialistiske blok. Hvordan den sejr nu skal bruges, afgøres delvist af et parti, der lige nåede over spærregrænsen på fire procent: Miljöpartiet. Tidligere i valgkampen har de gjort krav på en ministerpost i en hvilken som helst regering - ellers vil de være parate til at vælte den. Studehandel med de grønne Det krav har de dog tiet stille med den seneste uge, hvor det godt kan virke, som om Persson har bedrevet studehandel med partiet for at få det på sin side. Miljöpartiet er nemlig i valgkampens sidste del blevet behandlet med fløjlshandsker af socialdemokraterne, der rettede krydsilden mod den borgerlige lejr i al almindelighed og imod moderatlederen Bo Lundgren i særdeleshed. Taktikeren Persson har nemlig været fuldstændig klar over, at hvis Miljöpartiet ryger ud af Riksdagen, risikerer hans regering ikke blot at tabe magten. De bliver også nødt til at vende sig så meget mere mod Vänsterpartiet og indgå flere kompromiser end tidligere. Og det var ikke lige, hvad Persson planlagt. Rolig Persson Efter et forår med strålende meningsmålinger og en rolle som mediernes kæledægge var det en rolig Persson, der gik ind i valgkampen, tryg i sin position som sejrsherre. Hovmod står dog som altid for fald, så da det liberale Folkpartiet pludselig kom med sit integrationsudspil blev Persson overhalet af et parti, der med sin position tæt ved spærregrænsen hidtil ikke har været en trussel. At sætte integration på dagsordenen viste sig at være en fuldtræffer for Folkpartiet, der i løbet af en måned er steget ti procent i meningsmålingerne. Samtidig har partiet også appelleret til dem, der mener, at kravene til Sveriges indvandrere hidtil har været for lave. Nej til stramninger Til socialdemokraternes forsvar skal siges, at de, til trods for deres lidt hysteriske anklager om fremmedfjendskhed mod det ellers tolerante Folkpartiet, ikke har reageret som deres danske kollegaer. De er ikke kommet højrefløjen i møde med flere stramninger. Budskabet fra Göran Persson og samtlige ministre har været entydigt - de nægter at tale på det niveau. På den anden side kan man også nære mistanke om, at Socialdemokratiets relativt letkøbte kritik af Folkpartiet, i sammenligning med kritikken af for eksempel Moderaterne, kommer af skræk for, at disse spørgsmål skal komme op til overfladen. To blokke En stemme ved gårsdagens valg har mere end noget andet været en stemme på en af de to blokke. Det blev ikke mindst tydeligt i fredagens partilederdebat, da de fire borgerlige partier sad på højre side, og de tre socialistiske til venstre. Og kritikken var hovedsagelig rettet mod den anden fløj, mens den indbyrdes kritik var minimal. Og selvom de to borgerlige partier Centerpartiet og Folkpartiet lancerede sig selv som den borgerlige venstrefløj, så er en stemme på dem ikke en stemme på en koalitionsregering hen over midten. Der går nemlig en dyb kløft mellem højre og venstre, og som centerpartisten Maud Olofsson udtalte, så skal der en verdenskrig til for, at hun sætter sig i en regering med socialdemokraterne. Og da socialdemokraterne tydeligt har afvist deres egne støttepartier, så er en socialdemokratisk minoritetsregering igen at vente. Ideologisk kløft Hvilket ikke er en overraskelse efter at have fulgt valgkampen. De ideologiske forskelle er blevet tydeligere, jo tættere vi er kommet på valget. Mens moderaterne er gået til valg på primært ét spørgsmål, nemlig lavere skatter, har socialdemokraterne talt om ressourcer til sygehuse og skoler, men har tydeligt sagt nej til at sænke skatten. Og uanset hvad de endelige stemmetal siger, så stod det allerede tidligt på valgaftenen klart, at højrepartiet Moderaterne har lidt et stort nederlag i årets valg. Moderaternes partileder, Bo Lundgren, bærer selvfølgelig en del af skylden, men netop partiets evige snak om skatter har nok medvirket til vælgerflugten. Den har Folkpartiet, der nægtede at sænke skatten, nydt godt af. Det er nemlig til dem, Moderaternes vælgere er gået. For svenskerne er et folk, der stadigvæk sætter velfærden med ordentlige sygehuse og gode skoler foran lavere skatter. Eller som Kristdemokraternes partileder, Alf Svensson, lidt lakonisk sagde i et fjernsynsinterview med CNN, dagen før valget. »Alle svenskere har en lille socialdemokrat i maven«.