Næste gang en orkan, som den der hærgede landet i december 1999, blæser hen over Danmark, kan danskerne formentlig se frem til at få hjælp fra EU til at reparere veje og genrejse el- og telefonmaster. EU-kommissionen vedtog i går et forslag til en katastrofefond, som hvert år kan udbetale op til 7,5 mia. kr. til medlemslande, som er blevet ramt af en naturkatastrofe. Fonden får allerede i år næsten fire mia. kr., som kan uddeles til Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Slovakiet, hvor sidste måneds kolossale oversvømmelser har anrettet skader for over 150 mia. kr. Hvis kommissionens forslag vedtages som planlagt af både EU-parlamentet og EUs ministerråd, vil de fire lande sandsynligvis kunne få udbetalt penge fra katastrofefonden inden årets udgang. Risiko for hård medfart Forslaget risikerer dog at få en hård medfart, når det i næste uge kommer op i parlamentet. »Kommissionens forslag efterlader mange åbne spørgsmål med hensyn til kriterierne for at få udbetalt penge fra fonden. Man bør blandt andet tage tydeligere højde for landenes evne til at selv at betale for skaderne«, siger Venstres EU-parlamentsmedlem Anne E. Jensen. Forebyggelse Ifølge kommissionsforslaget skal skaderne ved en katastrofe overstige 7,5 mia. kr. eller 0,5 procent af landets bruttonationalprodukt, men Anne E. Jensen påpeger, at Tjekkiet for eksempel vil have sværere ved at håndtere skader af en sådan størrelse end Tyskland. Forslaget tager heller ikke højde for, om medlemslandene selv har gjort nok for at forebygge katastrofer og begrænse skadernes omfang - med jordskælvssikrede huse og vedligeholdelse af diger. »Jeg ved ikke, om man skal have et udrykningskorps, der som et hold forsikringsagenter tager ud og besigtiger skaderne, men det er i hvert fald vigtigt, at man ikke tilskynder landene til ikke selv at sikre sig mod katastrofer gennem forsikringer og investeringer i diger og jordskælvssikring. Katastrofefonden må ikke blive en sovepude«, siger Anne E. Jensen. Fokus på forebyggelse Kommissær for regionalpolitik Michel Barnier erkendte på et pressemøde onsdag, at katastrofefondens udformning kan give anledning til fortolkning af, hvornår og til hvad der kan udbetales hjælp - blandt andet med hensyn til medlemslandenes egen indsats for at begrænse skaderne ved en katastrofe. Under et besøg i den tyske by Dresden kunne han ved selvsyn konstatere, at nogle diger var misligholdt. »Jeg vil ikke rette anklage mod nogen, men det er klart, at vi er nødt til at fokusere mere på forebyggelse af katastroferne«, sagde han. De europæiske udenrigsministre behandler kommissionens forslag på et rådsmøde 30. september.