Tysk boykot af USA

Justitsminister og EU-formand Lene Espersen (K) er kommet i en ubehagelig klemme mellem de fleste EU-landes bastante krav om menneskerettigheder på den ene side og USA's terrorbekæmpelse på den anden. Klemmen fik mandag et ekstra tryk, da en angiveligt ledende kraft bag terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon blev udleveret til USA. Ramzi bin al-Shaibah, i Vesten kendt som Binalshibh, blev i sidste uge anholdt i Pakistan efter en dramatisk skudduel. Han vil med stor sandsynlighed blive stillet for en amerikansk domstol med krav om dødsstraf. Men det har allerede fået den tyske indenrigsminister Otto Schilly til at afvise tyske bidrag til opklaringen. Anden afvisning Det er anden gang, Tyskland nægter at bidrage til henrettelse af en formodet deltager i terrorangrebet 11. september. De tyske bidrag til sagens opklaring kan være ret vigtige, eftersom terrorangrebet tilsyneladende blev planlagt i Hamburgs studentermiljø. Det var også her, selvmordspiloterne blev rekrutteret. Amerikanerne håber, at EU-landene vil gøre alvor af de mange løfter om »ubegrænset solidaritet«, der blev fremsat i dagene efter 11. september. Det kan passende ske ved at indgå en samarbejdsaftale om gensidig bistand i straffesager, herunder udlevering af personer. På Espersens skrivebord Lene Espersen har som EU-formand fået til opgave at forhandle aftalen med den amerikanske justitsminister John Ashcroft. EU-landene er enige om, at de ikke vil udlevere mistænkte personer til USA, hvis der er risiko for, at de kan blive idømt dødsstraf. Derimod er det mindre klart, om EU-landene er villige til at udlevere oplysninger og beviser, der kan bidrage til en henrettelse. På den ene side står Tyskland, Frankrig og de fleste andre EU-lande, der klart siger nej. På den anden står Storbritannien og Danmark, der gerne vil strække sig for at støtte USA i kampen med terror. Ingen bud på risiko for dødsstraf Lene Espersen vil gerne garantere, at »aftalen med USA ikke overtræder den europæiske menneskerettighedskonvention«. Men hun vil ikke svare på, om det forhindrer udlevering af oplysninger, der kan føre til idømmelse af dødsstraf i USA. Juraprofessor Ole Espersen, Københavns Universitet, tør heller ikke svare klart: »Ved at udlevere oplysninger kan man måske være medvirkende til idømmelse af dødsstraf og vil derved muligvis overtræde menneskerettighederne. Men det er ret kompliceret«, siger han. »Efter min mening burde justitsministeren i stedet sige klart, at vi ikke vil bidrage med oplysninger, hvis den mistænkte risikerer dødsstraf«, tilføjer han. Ammesty: Undvigen er eftergivenhed Amnesty Internationals generalsekretær, Lars Norman Jørgensen, ser Lene Espersens undvigende svar som tegn på eftergivenhed. »For os er der ingen tvivl om, at det vil gøre vold på ånden i EU's politik - en total afskaffelse af dødsstraf - hvis man åbner en dør på klem for at give oplysninger i disse sager«.