Den siddende, socialdemokratiske kansler, Gerhard Schröder, vandt gårsdagens valg i Tyskland sammen med sin Grønne regeringspartner med en snæver margin. Det viser de første officielle resultatet, offentliggjort her til morgen. Kanslerens socialdemokrater i SPD har sat sig på 38,5 procent af stemmerne, hvilket giver 251 pladser i Forbundsdagen, der tæller i alt 603 sæder. De Grønne vandt 8,6 procent af stemmerne, og er dermed berettiget til 55 sæder, hvilket giver kanslerens koalition et snævert flertal på 306 sæder i det tyske parlament. Den konservative opposition, kristdemokraterne, CDU/CSU vandt samme mængde stemmer som SPD, i alt 38,5 procent. Men da partiets støtteparti, de frie demokrater FDP, kun tiltrak 7,4 procent svarende til 47 sæder, endte Gerhard Schröders koalition i spidsen med et lille flertal. Det omdannede, tidligere østtyske kommunistparti, PDS, tiltrak i alt fire procent af de tyske stemmer, hvilket er under spærregrænsen på fem procent. Partiet bliver dog alligevel repræsenteret i Forbundsdagen med to pladser som følge af de tyske valgregler. De endelige tal fra valget vil først være klar om godt to uger. Godt hver fire ud af fem tyske vælgere afgav deres stemme i går.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Han var så rørt over sin egen indsats, at han måtte fælde en tåre
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00
Sidste weekend blev hun lagt urimeligt for had i England. Torsdag tog hun hævn i Aarhus
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























