En russisk militærhelikopter blev tidligt i morges skudt ned af tjetjenske oprørere nær grænsen til Tjetjenien. Begge besætningsmedlemmer blev dræbt og flere nyhedsbureauer rapporterer om mindst 15 dræbte i de efterfølgende kampe. Rusland er parat til at gå ind i Georgien for at få ram på oprørerne, siger en talsmand fra den russiske hær. Ifølge det russiske nyhedsbureau Itar-Tass er mindst 15 omkommet og yderligere 32 såret i kampene, som har stået på siden i morges. Ifølge BBC Online startede kampene, da en gruppe tjetjenske oprørere åbnede ild mod to russiske helikoptere. Oprørere forsøger at erobre by Oprørerne skød med missiler og ramte en af helikopterne, som styrtede ned i landsbyen Galasjki på den anden side af den tjetjenske grænse. Begge besætningsmedlemmer blev dræbt. Der er endnu ingen forlydender om civile tab. Ifølge BBC Online er oprørerne - 300 fundamentalistiske muslimer - kommet ind i Rusland ved at krydse grænsen mellem Georgien og Tjetjenien. Oprørerne forsøger tilsyneladende at erobre byen Galasjki, som tidligere er blevet bombet af russiske styrker. Byen skal give oprørerne fri passage til Tjetjenien. Det russiske angreb blev i øvrigt fordømt af USA. Russisk hær vil forfølge oprørere ind i Georgien Ifølge den russiske hær, vil hæren sørge for at 'alle oprørere bliver elimineret'. Den russiske hær er derfor parat til at gå ind i Georgien for at få ram på oprørerne. Sammenstødet sker kun få dage, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, anklagede Georgien for at lade tjetjenske oprørere bruge Georgien som base for deres operationer i Tjetjenien. Rusland har gennem næsten tre år forsøgt at bekæmpe de tjetjenske oprørere, der ønsker selvstændighed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jørgen Ramskov
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























