P-piller kan fremme fertilitet

Lyt til artiklen

En ny undersøgelse viser, at kvinder, som tager p-piller i fem år eller mere, har større chance for at blive gravide, når de holder op med at tage pillerne, end kvinder, som ikke har brugt p-piller. Eksperter har hidtil troet, at pillerne havde den modsatte effekt. Sandsynligheden for at blive gravid inden for de første seks måneder efter man ikke længere tager p-piller er langt højere hos de kvinder, som gennem flere år har benyttet p-pillen som prævention end hos andre kvinder. Sådan lyder den overraskende konklusion i en rapport, som netop er blevet offentliggjort af en række engelske forskere. P-piller øger graviditetschance med fem procent Forskerne har spurgt mere end 8.000 kvinder og kan på den baggrund konkludere, at 75 procent af kvinderne, som gennem flere år har taget p-piller, bliver gravide inden for seks måneder efter pillebrugen er stoppet. Det er fem procent flere end i gruppen af kvinder, som har benyttet andre præventionsformer eller kun har benyttet p-piller i kortere tid. Hjælp til med problemer med at blive gravide Forskernes opdagelse er ikke kun godt nyt for p-pillebrugere, som ønsker at blive gravide, men kan også få stor betydning for de kvinder, som har problemer med at blive gravide. »Det er vores håb, at undersøgelsen kan bane vej for en opklaring af hvilken mekanisme, der sikrer kvinderne den større frugtbarhed«, siger en af lederne bag undersøgelsen, doktor Alexandra Farrow fra det engelske Brunel Universitet, til BBC Online.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her