NATO lokker ikke i Slovenien

Da Slovenien i 1992 blev selvstændigt og vendte ryggen til alle ulykkerne og krigene på resten af Balkan, formulerede præsident Milan Kucan landets udenrigspolitik i to simple punkter: Medlemskab af både EU og NATO var det, man ville arbejde for. Økonomisk og sikkerhedspolitisk garanti for, at landet kunne udvikle sig fredeligt og demokratisk Derfor fik landet lidt af et chok, da man ikke kom med i første udvidelsesrunde sammen med Polen, Ungarn og Tjekkiet. Nu står slovenerne så til optagelse, når NATO holder topmøde i Prag i november. Flertal imod NATO-medlemsskab Men piben er ved at få en anden lyd her i Ljubljana. Et lille, men konstant flertal af befolkningen er imod medlemskab af NATO, hvis man skal tro meningsmålingerne. Det skyldes befolkningens fornemmelse af, at Slovenien via NATO kan blive indblandet i krige eller konflikter, som landet ikke har lod eller del i. Den politiske nød, der skal knækkes i Ljubljana handler om, hvordan man skal løse spørgsmålet om folkeafstemning. Optagelse i NATO kræver efter forfatningen ikke folkeafstemning, fortæller Samuel Zbogar, statssekretær i det slovenske udenrigsministerium, men 30 parlamentsmedlemmer eller 40.000 underskrifter fra vælgerne kan fremtvinge en folkeafstemning. Så hvorfor ikke ordne det hele i én omgang? Lad vælgerne stemme om både EU- og NATO-medlemskab i ét hug. Nervøsitet for dobbelt-nej Men her ryster politikerne i Ljubljana indtil videre på hånden, indrømmer Zbogar. Riskoen for, at vælgerne vil sige nej til både det ene og det andet, når nu stemningen er imod NATO, får alle i både politik og erhvervsliv til at stivne. Analytikerne så gerne amerikansk udenrigspolitik og præsident George W. Bush deporteret til et meget fjernt sted. Store bogstaver om krig mod Irak, mod terror og om, at alle, der ikke er for USA, er imod, passer ikke ind i slovensk politik. Undgik krigen på Balkan De to millioner slovenere undgik med held og hurtigt fodarbejde at blive involveret i den krig, der i 1990'erne hærgede i de sydlige nabolande, Kroatien og Bosnien, den værste i Europa siden Anden Verdenskrig. Med den erfaring gælder det om at holde gang i fredspiben, ikke noget med krigstrommer i Ljubljana, kommer det enslydende fra politikere og embedsmænd. NATO's image er ikke, hvad det har været i Ljubljana.