USA vil træne Saddam Husseins fjender

USA har hidtil ikke haft den store tillid til de rivaliserende irakiske oppositionsgrupper i eksil, men nu vil Washington for alvor skyde penge og militær uddannelse i Saddam Husseins fjender. Den amerikanske præsident George W. Bush har bevilget pengene, og forsvarsministeriet Pentagon har godkendt 5.000 irakiske rekrutter, som begynder deres træning til november. 15.000 involveret Den militære træning skal hverken finde sted i USA eller Mellemøsten, men amerikanerne nægter at oplyse hvor. De 5.000 kampsoldater vil efterfølgende få følgeskab af 10.000, der i første omgang skal være spejdere og udpege mål for laserstyrede bomber og i anden omgang optræde som tolke, militærpoliti og lede krigsfangelejre i Irak, når Husseins diktatur er faldet. Konflikter blandt oppositionsgrupper Rekrutterne fra den irakiske diaspora bliver udvalgt fra lister, som leveres af oppositionsgruppen Den Irakiske Nationalkongres (INC), der har base i London. INC er en af seks irakiske oppositionsgrupper, som USA støtter. De seks grupper strides indbyrdes, og kun deres fælles had til Hussein hindrer dem i at fare i flæsket på hinanden. De andre grupper siger, at INC og dets leder, Ahmed Chalabi, ikke har nogen støtte inden for Iraks grænser. Finder støtte i forskellige ministerier Et andet problem er, at de forskellige grupper har støtter i forskellige amerikanske ministerier. Chalabi er særdeles populær i forsvarsminister Donald Rumsfelds Pentagon, mens Colin Powells udenrigsministerium ikke stoler på irakeren. Det er avisen Washington Post, som har afsløret, at Bush 3. oktober gav sin tilladelse til at påbegynde træningen af eksilirakerne og bevilgede de nødvendige penge - 700 millioner kroner. Præsident Bill Clinton satte i 1998 i den såkaldte irakiske befrielseslov 738 millioner kroner til side til træning af oppositionen. Selv om Clintons lov også omtalte »regimeskifte« eller magtskifte i Irak, så kunne pengene ikke gå til kamptræning, men kun til uddannelse i kommunikation og administration. Siden 1998 er kun 38 millioner kroner af pengene blevet brugt. Ingen orientering om ændrede forudsætninger Bush har nu frigivet restbeløbet og samtidig besluttet, at pengene også kan anvendes til mere aggressive formål. Kongressen fik 11. oktober besked på, at Bush ville bruge resten af pengene, men blev ikke orienteret om, at Bush havde ændret forudsætningerne. Det sker først i næste uge. Allerede under valgkampen i 2000 lovede Bush at ændre lovens forudsætninger, og konservative lovgivere har været rasende over, at han ikke holdt sit løfte. Rasende Kongres Ændringen af forudsætningerne vil næppe skabe stor furore i Kongressen. Derimod raser oppositionen i Det Demokratiske Parti over, at Det Hvide Hus tilbageholdt oplysninger om, at Nordkorea havde atomvåben, indtil Kongressen havde givet Bush grønt lys til at føre krig mod Irak. Der gik 12 dage mellem Nordkoreas indrømmelse og offentliggørelsen. I det tidsrum vedtog Kongressen Irak-resolutionen, og Bush underskrev den under store fanfare, et par timer inden truslen fra Nordkorea kom til offentlighedens kendskab. Regeringstalsmænd siger, at de først stod frem med oplysningen, da tidligere Clinton-rådgivere via udenrigsministeriet blev bekendt med truslen fra Nordkorea. Demokratiske toppolitikere som flertalslederen i Senatet, Tom Daschle, oplyser, at de først hørte om den nye udvikling, da de læste morgenaviserne. Ingen omtale af Nordkorea Demokraterne siger, at episoden yderligere kan forværre det ømtålelige forhold mellem Bush-regeringen og Kongressen. Bush, som har travlt med at føre valgkamp op til midtvejsvalget 5. november, nævner slet ikke Nordkorea på sin valgturne, men fortsætter med at omtale Saddam Husseins Irak som »en sand og reel trussel«.