Demokratisk eksperiment i Bahrain

I dag vælger folket et parlament. Bagefter vælger kongen en rådgivende forsamling med vetoret. Det er Bahrain, der tager hul på demokratiet. Men det er ikke kun den lille østats fremtid, det gælder. For Bahrain huser USA's femte flåde, som lige nu forbereder sig på krig mod Irak. Og hvis befolkningen på blot 650.000 borgere ikke tror på dét demokrati, kong Hamad bin Isa al-Khalifa tilbyder, risikerer ikke blot Bahrain en opstand og væbnet uro. Det gør den amerikanske flådestation også. Bahrain er derfor ved at blive et centralt laboratorium for arabisk demokratisering. Pres nedefra Det sker efter pres nedefra. Den herskende Khalifa-familie, som lukkede parlamentet i 1975, har igennem 1990'erne stået over for et stærkt og stædigt oprør, politisk og voldeligt. Men sidste år bøjede 'sheiken', som Hamad bin Isa al-Khalifa dengang tituleredes, sig for det folkelige pres. Han lovede frie valg, løslod politiske fanger og inviterede Bahrains dissidenter hjem for at deltage i en demokratisk fremtid. Folket sagde gladelig ja tak til en ny grundlovsreform, der gav sheiken titel af 'konge' og netop lovede et frit valg. Overraskelse Men Kong Hamad bin Isa al-Khalifa havde også en lille overraskelse i ærmet. Folket får sit valgte kammer i parlamentet. Men selv vil han udpege en 'rådgivende forsamling' som et andet-kammer med vetoret over for det valgte kammer. Hvert kammer vil have 40 medlemmer. Og så var freden forbi i det lille ørige med hen ved 30 øer ud for Saudi-Arabiens kyst i den arabisk-persiske golf. Kong Hamad forbød også politiske partier og forbød de sociale organisationer - der reelt har taget de forbudte partiers rolle - at støtte nogen kandidater. Boykot Når Bahrain i dag går til valg, sker det derfor til lyden af sejlivede opfordringer til boykot fra fire centrale partier. De fire tæller både et islamistisk parti, et panarabisk, et liberalt og et venstreorienteret. Hvis vælgerne følger opfordringen, har kong Hamad et problem. Hvis de vælger, som kongen håber, har han måske et problem alligevel. Oppositionen er ikke alene demokratisk anlagt. Den er også vred over, at Bahrains shiamuslimer, der tæller hen ved 70 procent af befolkningen, siden 1783 har været domineret og regeret af Khalifafamilien, der hører hjemme i den sunnimuslimske Bani Utbah-stamme, som oven i købet spillede Storbritanniens spil mellem 1861 og 1871, Bahrain var et britisk protektorat. Eksperiment Hamad bin Isa al-Khalifa har stadig det sidste ord. Han kan ikke afsættes, og hans selvudpegede rådgivende forsamling vil pr. definition komme i modsætning til de politikere, der vælges i dag. Alligevel er hele den arabiske golfkyst ivrig tilskuer til det demokratiske eksperiment i Bahrain. Kvinder har fået stemmeret, og otte kvinder stilller op blandt de i alt 174 kandidater, ligesom kong Hamad har lovet at give plads for både kvinder og shiamuslimer i sin egen forsamling. Det står i strid kontrast til det store naboland, Saudi-Arabiens manglende demokrati, diskrimination af kvinder og undertrykkelse af shiamuslimer i den saudiske østprovins. Kong Hamad har også givet stemmeret og statsborgerskab til 10.000 hidtil statsløse shiamuslimer i Bahrain. Arbejdsløshed på dagsordenen Hvad er dagsordenen så for dette kontrollerede valg? Arbejdsløshed, social velfærd, valgets begrænsninger - og risikoen for en Irakkrig. Hvis krigen mod den irakiske diktator, Saddam Hussein, bryder ud, kan den ikke undgå at inddrage Bahrain, allerede på grund af den amerikanske flådestation ved Manama. Mellemøstens øjne vil hvile på Bahrain - dog ikke den berømte arabiske nyhedsstation, al-Jazeera, der ellers hører hjemme i Bahrains anden nabostat, Qatar. Kong Hamad har forbudt al-Jazeera at dække valget.