Næste EU-afstemning kan sende Danmark ud

Danmark melder sig automatisk ud af EU, hvis danskerne forkaster en kommende EU-traktat. Det lægger formanden for EU-konventet op til i den første officielle skitse til fornyelse af EU-samarbejdet. Forslaget gør det muligt for alle de andre lande at gå videre, selvom et enkelt land siger nej til den kommende traktat. Usikkerhed og kriser, som efter det danske nej i 1992 og det irske nej sidste år, bliver undgået. Begge kriser blev løst ved, at befolkningen godkendte traktaten ved en ny afstemning - i Danmarks tilfælde efter at have taget fire forbehold. D'Estaing: Tæt samarbejde med dem, der ikke er med Valéry Giscard d'Estaing, formand for Konventet om Europas Fremtid, foreslår samtidig et tæt samarbejde med de lande, som ikke ønsker at deltage i den nye union. Desuden foreslår konventets formand, at politiet og det retlige samarbejde bliver gjort til en del af det overnationale EU-samarbejde. Det kan give alvorlige problemer for de danske forbehold. Enhl. vrede over forslag Forslaget, der mandag blev fremsat i Bruxelles, vækker harme hos Enhedslistens ordfører, Keld Albrechtsen. »Det passer perfekt til regeringens ønske om et big bang, hvor Danmark enten kommer med i hele pibetøjet eller meldes helt ud. Men for de fleste af os er det en meget dårlig idé. Der er næppe flertal for, at vi skal ud af EU, men der er heller ikke flertal for afskaffe undtagelserne og tage føderationen med præsident og det hele. Uanset udfaldet vil vi få en meget stor gruppe frustrerede vælgere«, siger Keld Albrechtsen. De radikale: Behov for oprydning Den radikale Elisabeth Arnold er derimod enig i forslaget. »Der er brug for at rydde ud i de mange forskellige traktater og få et samarbejde, som folk kan forstå. Og det er ingen skade til, at danskerne bliver bedt om at tage stilling. Det indebærer en risiko for, at vi siger nej og ryger ud. Men den risiko bør også være til stede ved en folkeafstemning. Ellers giver folkeafstemningen ingen mening«, siger Elisabeth Arnold. V: Forbehold i frit svæv - men det er ok Charlotte Antonsen (V) siger, at de danske forbehold »kommer til at hænge frit svævende i luften«, når tavlen viskes ren. Men hun vil ikke stille krav om at få dem genindført. »Forbeholdene hører ikke hjemme i en debat om Europas fremtid. De hører fortiden til, og vi skal snarest muligt af med dem«, siger hun. Christophersen: Klausulen vil forsvinde Henning Christophersen, den danske regeringsrepræsentant i konventet, vurderer dog, at der formentlig vil være så meget modstand mod enten-eller-klausulen, at den forsvinder igen. Europaminister Bertel Haarder (V) opfatter udspillet som et »skelet uden kød på benene«, og han hæfter sig ved, at udspillet er kommet fra Giscard personligt og ikke fra det samlede konvent. Valéry Giscard d'Estaing sætter i oplægget spørgsmålstegn ved, om EU fortsat skal hedde en union. 'Europas Forenede Stater' eller 'Det Forenede Europa' er blandt hans alternativer.