EU har tillid til dansk håndtering af Sakajev-sagen

De øvrige EU-lande har tillid til, at Sakajev-sagen bliver håndteret ordentligt af det danske retsvæsen, men i USA retter fremtrædende kommentatorer hård kritik mod anholdelsen af den tjetjenske viceministerpræsident. Sikker opskrift på blodsudgydelser Mens Danmark kan regne med opbakning fra sine EU-partnere, kalder kritikere i USA anholdelsen af den tjetjenske oprørsleder Akhmed Sakajev i København for en sikker opskrift på nye blodsudgydelser i det krigsramte Tjetjenien. Officielt var det småt med kommentarer, men regeringskilder i flere af de vigtigste EU-lande fremhævede torsdag, at man har fuld tillid til, at de danske myndigheder vil håndtere sagen korrekt og efter gældende retsprincipper. Man henholder sig dog til, at arrestationen er et rent juridisk anliggende, som skal håndteres af det danske politi og retssystem, og at politisk indblanding fra udlandet ville være malplaceret. »Arrestationen af Sakajev skal i første omgang behandles af det danske retssystem og derefter bilateralt mellem Danmark og Rusland. Vi vil fuldt ud respektere resultatet af det danske politis efterforskning«, siger Christina Gallach, der er talskvinde for EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana. Svensk støtte Tilsvarende bakker den svenske udenrigsminister, Anna Lindh, op om den danske regering og afviser at spekulere i, hvordan arrestationen af Akhmed Sakajev vil påvirke bestræbelserne på at finde en politisk løsning på krigen i Tjetjenien. »Men hvis der findes beviser for, at Sakajev også er indblandet i gidseltagningen, er det klart, at han ikke er god at forhandle med. Hvad, som er sandt om ham, kan jeg ikke afgøre i dag«, sagde Anna Lindh. Absurd påstand Omvendt beskylder en amerikansk iagttager Danmark for at være blevet en russisk brik i et forsøg på at knuse fredsprocessen i Tjetjenien. Den svada kommer fra Zbigniew Brzezinski, sikkerhedspolitisk rådgiver under præsident Jimmy Carter. I et brev til det danske udenrigsministerium har Brzezinski sammen med USA's tidligere udenrigsminister og stabschef i Det Hvide Hus, Alexander Haig, advaret Danmark mod at udlevere Sakajev til Moskva. De to veteraner er begge aktive i lobbyorganisationen 'The American Committee for Peace in Chechnya'. »Formålet med vort brev er at give udtryk for bekymring over en udvikling, som kan få alvorlige konsekvenser for en fremtidig løsning af det russisk-tjetjenske problem. Anholdelsen af en tjetjensk leder, som har brugt de seneste år på at fremme en fredelig løsning, kan kun få den effekt, at det skubber tjetjenerne i mere ekstremistisk retning«, siger Brzezinski til Politiken. Nye signaler »Russernes hensigt med at få Sakajev udleveret kan kun være at likvidere fredsprocessen endeligt. Russerne hævder, at Sakajev har været indblandet i terrorhandlinger siden 1990'erne. Det er en helt absurd påstand, for Sakajev var gæst i Moskva så sent som i november 2001 for at deltage i fredsforhandlinger». »Russerne må derfor anse danskerne for at være fjolser, når de fremsætter terrorpåstanden«. Fra officiel amerikansk hold var der i aftes endnu ikke kommet nogen reaktion, men det finder Brzezinski ikke specielt bemærkelsesværdigt, »for Sakajev er ikke nogen amerikansk statsborger, og udenrigsministeriet kommenterer normalt kun anholdelser af amerikanske statsborgere, så der er ikke basis for nogen officiel reaktion«. »Den amerikanske holdning har hele tiden været, at en fredsløsning er den eneste vej frem. Og Sakajev har været en vigtig brik i fredsprocessen«. Ifølge avisen Los Angeles Times er den amerikanske regering imidlertid ved at skifte holdning, når det gælder Tjetjenien. En anonym, højtstående embedsmand siger til avisen, at Washington mistænker den folkevalgte tjetjenske ekspræsident Aslan Maskhadov for at have forbindelser til terrorhandlinger. Tidligere har USA betragtet Maskhadov som en mulig forhandlingspartner for russerne, men nu siger de, at han skal ekskluderes fra fredsforhandlingerne. Selv om amerikanerne fortsat fordømmer de russiske soldaters fremfærd i Tjetjenien, så er Washingtons holdning nu langt mere på linje med Moskvas. På spørgsmålet om de ændrede signaler fra Washington siger Brzezinski: Link til Irak »For det første er det amerikanske regeringsapparat en stor maskine, og for det andet fremsætter anonyme talsmænd ikke officielle erklæringer. Jeg aner ikke, hvem den pågældende kilde kan være, men sagen er, at hvis der skal gang i fredsforhandlingerne, så er det nødvendigt at involvere de tjetjenere, som kæmper for uafhængighed. »Man må også forhandle med tjetjenere, som har den nødvendige opbakning til at gennemføre en fredsløsning. Ellers må Putin-regeringen forhandle med sig selv - nemlig hvis den kun vil forhandle med tjetjenere, som er acceptable for Ruslands præsident Vladimir Putin«. Vil det være nemmere for USA at få russisk opbakning til en Irak-resolution i FN's Sikkerhedsråd, hvis man skifter holdning i Tjetjenien-spørgsmålet? »Det er ikke utænkeligt, at der er medlemmer i den amerikanske regering, som kalkulerer på den måde - måske folk som den anonyme talsmand i Los Angeles Times. Men i det lange løb vil det hverken medvirke til en løsning på den tjetjenske tragedie eller bidrage til at skabe et stabilt forhold mellem Vesten og Rusland«. Minder om Sovjet »Problemet med den tjetjenske krig er ikke alene, at den resulterer i tusinder og atter tusinder af tjetjenske døde og store russiske tab, men at krigen også underminerer udsigterne til demokrati og hæderlighed i Rusland. Krigen minder om Sovjet-æraens brutalitet«. »Hvis der bliver en retssag (mod Sakajev, red.) på grund af hændelsen i København, så vil den sandsynligvis ændre sig til en retssag om Ruslands fremfærd i Tjetjenien. Det bliver svært at holde det element ude«. Politistat USA's kamp mod terrorisme og en eventuel krig mod Irak har fuldstændig stjålet opmærksomheden fra russernes brutale krig i Tjetjenien, mener Brzezinski og tilføjer: »Der har været en ligegyldig holdning over for katastrofen i Tjetjenien, og det har skabt både et moralsk og politisk problem«. »Anholdelsen af Sakajev i de sene nattetimer i København leder næsten tankerne hen på en politistat. Det kan undre, for danskerne er et tappert folk, som stod ansigt til ansigt med Hitler for at redde de danske jøder i 1940'erne. Derfor forventer jeg også, at danskerne vil modstå pres udefra, når det gælder Tjetjenien«, slutter Zbigniew Brzezinski.