Historisk valgsejr til Bush og Republikanerne

Midtvejsvalg i USA plejer ikke at betyde fremgang for den siddende præsidents parti. Valget i går er en af undtagelserne. Republikanerne har genvundet kontrollen med begge kamre i USAs kongres. Republikanerne har vundet 228 af pladserne i Repræsentanternes Hus, hvor 218 er nok til et flertal. I Senatet, hvor 34 af de 100 pladser var på valg, nåede Republikanerne op på et flertal på 51. Flertallet i Senatet er netop en vigtig sejr for Bush, som har været uhyre aktiv under valgkampen for at støtte partiets kandidater. Den republikanske kandidat Norm Coleman slog med et snævert flertal den tidligere vicepræsident Walter Mondale ved valget til staten Minnesotas sæde i det amerikanske senat. Walter Mondale stillede op til posten med meget kort varsel, da den hidtidige senator, Paul Wellstone, forrige uge blev dræbt ved et flystyrt. Bror Bush vandt Samtidig har Floridas guvernør Jeb Bush, der er bror til præsident, George W. Bush, sikret sig endnu en valgperiode i den solskinsrige stat, mens den republikanske guvernørkandidat i Maryland hev sejren hjem for første gang siden 1966. Overraskende sejr til Bush Carl Pedersen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, betegner tendenserne til en republikansk sejr som noget overraskende i betragtning af, at vælgerne ifølge meningsmålinger var bekymrede over USAs dårlige økonomi. »Demokraterne har ført en elendig valgkamp, og hvis Republikanerne får flertallet i begge kamre så kører de frem med deres program. Så rykker en krig mod Irak nærmere«, siger Carl Pedersen til Ritzau. Det store nederlag ved midtvejsvalget sender den gamle garde i Det Demokratiske Parti ud i selvransagelse så stor, at tidligere vicepræsident Al Gore og senatsformand Tom Daschle måske må vinke farvel til deres præsidentambitioner i 2004. »Der skal nye ansigter til, og de bliver nødt til at finde en udenrigspolitisk linje som modspil til Bush. Demokraternes problem er, at de simpelthen har været for bange af sig«, siger Carl Pedersen. 11. september-effekten Carl Pedersen mener, det kan være 11. september-effekten, som fortsat gør sig gældende i form af vælgernes støtte til en præsident, der fremstiller sig som stærk i udenrigspolitikken. Bush er kun den tredje præsident i de sidste knap hundrede år, som har fået flere pladser i Repræsentanternes Hus under et midtvejsvalg. De to andre gange var Demokraternes Franklin D. Roosevelt i 1934 og Bill Clinton i 1998. Bush er den første republikanske præsident, som vinder frem i Senatet siden Reagan i 1982. Bush sikker kandidat i 2004 Kun en katastrofe - eller et mirakel vil hans politiske modstandere sige - kan hindre præsident George W. Bush i endnu en gang at blive Det Republikanske Partis præsidentkandidat.