Missilskjold undersøges

Den danske regering går med til at undersøge muligheden for, at NATO i fremtiden skal investere i et skjold, der kan beskytte Europas og Nordamerikas befolkninger mod fjendtlige missiler. Beslutningen om at sætte undersøgelsen i gang betyder ikke, at beslutningen om at lave et missilskjold er rykket nærmere, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen, men han kalder det »fornuftigt« at undersøge muligheden. SF mener det er et reelt ja SF's forsvarspoltiske ordfører, Villy Søvndal, mener, at NATO-beslutningen reelt er et ja til missilskjoldet, medmindre der er tekniske eller økonomiske forthold der overrasker. »Det er en utrolig situation. Vi har gang på gang forsøgt at få en offentlig debat om missilskjoldet, men regeringen har sagt, at de ikke har haft detaljerne, og nu tager man så den mest vidt-rækkende sikkerhedspolitiske debat uden folkelig debat. Det er dybt beskæmmende«, siger Villy Søvndal, der vil bede statsministeren forklare sig i Folketinget. Holdningerne har flyttet sig Et missilskjold har længe stået højt på USA's politiske dagsorden. Det har mødt voldsom modstand fra især Rusland, men også kritik fra en række NATO-lande. Men NATO-kilder siger til Politiken, at holdningerne har flyttet sig markant siden terrorangrebet 11. september, og at der stort set ikke er nogen skepsis tilbage blandt NATO-landene. Det skyldes, at missilskjoldet ikke kun skal beskytte USA, at Rusland ikke længere er så afvisende og endelig, at der også kan være store gevinster at hente for europæisk erhvervsliv ved at gå med. »De fleste europæiske NATO-lande vurderer, at det også vil være relevant for at beskytte vores befolkninger, og så er der store industriinteresser på spil. Hvis det bliver et NATO-projekt, vil det også gavne europæiske virksomheder«, siger en kilde. Grønlands rolle er central Grønland har en væsentlig rolle at spille, hvis missilskjoldet bliver til noget, fordi det forventes, at Thule-radaren i så fald skal indgå som en del af systemet. Den grønlandske regering har flere gange krævet at blive taget med på råd, hvis der kommer en officiel henvendelse til den danske regering om at bruge radaren, men det er ikke sket endnu, siger den grønlandske landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, der også deltog i NATO-topmødet. »Jeg håber, vi kan lave et parløb, så vi ved, hvordan vi kan svare USA. Men jeg kan ikke sige endnu, hvordan vi skal reagere, hvis vi får en henvendelse«, siger Jonathan Motzfeldt.