Rusland accepterer NATO-udvidelsen

Lyt til artiklen

Ruslands præsident, Vladimir Putin, blev væk fra NATO-topmødet i Prag, selvom han var inviteret. Men den russiske statsleders udebliven var også den eneste ridse i lakken på det spirende Rusland-NATO-samarbejde, efter at NATO i forgårs besluttede at udvide alliancen med syv nye lande. Alle de nye lande er tidligere Warszawapagtlande, og ikke mindst det, at de tre baltiske lande og tidligere sovjetrepublikker, Estland, Letland og Litauen, nu lukkes ind i NATO, har tidligere medført voldsomme protester fra Moskva. Ivanov bekræfter accept Men kritikken er stort set forstummet, og efter at der fredag havde været møde i det nyoprettede NATO-Rusland-råd, sagde den russiske udenrigsminister, Igor Ivanov, at Rusland nu accepterer udvidelsen. »Vi mener, at denne forvandling af NATO skal være velkommen, siger Igor Ivanov. Per Stig: Udvidelse 'politisk og psykisk bearbejdet' Og udenrigsminister Per Stig Møller (K) bekræftede efter topmødet, at russerne har droppet modstanden. »Russerne udeblev ikke fra topmødet på trods af, at det fandt sted inden for samme døgn som udvidelsen. Hvis de ville have haft en konfrontation, så var de ikke kommet. De har politisk og psykisk bearbejdet den udvidelse, der for nogle år siden var en forfærdelig skuffelse for dem, og som blev opfattet som et anslag«, siger Per Stig Møller. Bush tog direkte til møde med Putin USA's præsident, George W. Bush, tog efter NATO-topmødet i går direkte videre til Rusland for at mødes med præsident Vladimir Putin, og her ville han forsøge at overbevise Putin om, at et udvidet NATO ikke udgør en trussel mod Rusland. Argumentet er blandt andet, at alliancens væsentligste formål nu er at bekæmpe terrorisme og ikke at forsvare Europa mod angreb fra øst. Nye bånd Ruslands accept af udvidelsen skyldes især, at forholdet mellem NATO og Rusland de senere år er blevet meget tættere. Det skyldes ikke mindst det såkaldte NATO-Rusland-råd, hvor det i maj på NATO-mødet i Reykjavik blev besluttet, at Rusland og NATO skal samarbejde om især kampen mod terrorisme og masseødelæggelsesvåben. Forholdet forbedret siden 11. september Det er dog ikke blevet til så meget konkret endnu, siger en NATO-kilde, men der lægges planer, og det sker i en positiv atmosfære. Desuden er forholdet blevet bedre siden terrorangrebet 11. september i fjor, hvor Rusland meget hurtigt og klart udtrykte solidaritet med amerikanerne og vilje til at indgå i den globale kamp mod terror. Russerne blev ikke tirret Endelig var der ingen i NATO, der under topmødet direkte provokerede russerne ved for eksempel at kritisere deres fremfærd i Tjetjenien, sådan som det skete, da der tidligere på måneden var EU-Rusland-topmøde i Bruxelles. Tjetjenien blev ikke nævnt, da Ruslands og NATO's udenrigsministre fredag diskuterede programmet for, hvordan de to parter i fremtiden skal samarbejde. »Tjetjenien var ikke på dagsordenen, for et fælles arbejdsprogram kræver jo, at man er enig«, siger en NATO-kilde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her