Nye krav til EU om beskyttelse af mindretal

Lyt til artiklen

Russere, sigøjnere, muslimer og andre mindretal kan være taknemmelige for, at østeuropæerne har været så ivrige efter at komme ind i EU - og at EU-landene har stillet krav om respekt for menneskerettighederne og beskyttelse af mindretal til gengæld for optagelsen. Det er en direkte reaktion på EU's optagelseskrav, der op gennem 1990'erne fik de østeuropæiske kandidatlande til at udarbejde vidtgående programmer, der skal beskytte de sårbare mindretal, konkluderer en omfattende undersøgelse fra tænketanken Open Society Institute, der offentliggøres i forbindelse med et læsermøde på Politiken mandag. Består prøven Men, tilføjer rapporten, om bare tre uger er presset væk. De ti lande, der står forrest i køen, består - hvis alt går efter planen - deres optagelsesprøve på topmødet i København 13. december. Fra 14. december er EU's rolle udspillet. Nok er menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse en betingelse for at komme med. Men EU stiller ingen krav til sine egne medlemmer om at beskytte mindretal. Det betyder sandsynligvis, at arbejdet med mindretalsbeskyttelse i ansøgerlandene går i stå, siger rapporten fra Open Society Institute. Flotte programmer Open Society Institute er en tænketank finansieret af finansmanden George Soros, der har sat sig for at overvåge optagelsen af de østeuropæiske lande i EU. Her på falderebet anbefaler Open Society Institute, at menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse bliver en del af EU's eget regelværk, der skal tages mindst lige så alvorligt som konkurrenceregler og miljøkrav. Alle ansøgerlandene har vedtaget flotte programmer til beskyttelse af deres mindretal. EU's eksperter har således åbenlyst sat deres præg på mindretalsprogrammerne i lande som Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien. Manglende vilje Men det er også et gennemgående træk, at der hverken er penge, politisk vilje eller folkelig opbakning til at gennemføre programmerne. »Fordømmelsen af diskrimination er stort set begrænset til det deklaratoriske«, fastslår rapporten, der hævder, at EU's dobbeltmoralske holdning er en væsentlig faktor. Problemerne findes på de samme områder Forskerne på Open Society Institute har sammenlignet mindretalsbeskyttelsen i ansøgerlandene med situationen i de fem største EU-lande. Og her finder forfatterne mange af de same problemer. F.eks. mødes romaer (sigøjnere, red.) i Tyskland og Spanien med fordomme, udelukkelse og diskrimination. Og problemerne ligger nøjagtig samme steder som i ansøgerlandene: på arbejdsmarkedet, i uddannelsesvæsnet, på boligmarkedet, i retssystemet og i adgangen til offentlig service. EU bør handle Forskellen er, at Tyskland - i modsætning til ansøgerlandene - ikke har vedtaget et politisk program, der skal tage hånd om problemerne, konstaterer Open Society Institute lakonisk. Men hvis EU-landene understregede og i praksis viste, at menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse er helt fundamentale værdier i samarbejdet, så ville både befolkninger og regeringer i de nye lande formentlig tage det mere alvorligt, konkluderer rapporten. EU-konventet om Europas fremtid skal til næste år komme med forslag til en ny grundtraktat for EU, der skal vedtages, samtidig med at udvidelsen bliver en realitet. I den arbejdsgruppe under konventet, der arbejder med borgerrettigheder, sidder tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen. Han forventer, at der vil komme et juridisk bindende katalog over borgernes rettigheder, men han ser ikke umiddelbart noget behov for også at stramme op på håndhævelsen. 'Ikke godt nok' »Jeg er betænkelig ved, at flere institutioner skal løse opgaven. I forvejen arbejder Europarådet, Østersørådet og OSCE med disse ting, og deres arbejde rækker ud over EU-kredsen. Og det er netop uden for EU, problemerne er helt massive«, siger Niels Helveg Petersen. Men det er ikke godt nok, mener Rachel Guglielmo, direktør i Open Society Institutes. »Hvis EU træder tilbage nu og siger: »Det er ikke rigtigt vores ansvar - det ligger hos Europarådet og OSCE«, så kan det komme til at se ud som dobbeltmoral: Vi vil godt give råd til andre lande, men vi vil ikke implementere vores egne anbefalinger i vores egne lande«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her