Fogh satser på kompromis om udvidelse inden topmødet

Godt to uger før EU-topmødet i København om udvidelsen af EU er situationen helt klassisk: Den ene part mener, at den ikke har fået nok i forhandlingerne og den anden part mener, at den allerede har givet for meget. Med andre ord skal parterne mødes, og det bliver statsminister Anders Fogh Rasmussens opgave. Grundlaget for forhandlingerne bliver et oplæg, som den danske EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen mandag aften og tirsdag præsenterede for de nuværende og kommende medlemslande. Alle parter var utilfredse, men ikke så meget, at det skaber panik i det danske EU-formandskab. »Det er et skridt i den rigtige retning«, lød det tirsdag fra den slovakiske europaminister, Janez Potocnik, og der er optimisme i EU-lejren. Citronen skal presses »Tonelejet i kritikken fra begge sider viser, at vi ikke har ramt helt skævt«, lød det fra en EU-kilde i Bruxelles tirsdag. For det taktiske spil går nu ind i den sidste fase: EU's nuværende medlemslande skal nærmest per definition mene, at de giver for meget, og ansøgerlandene skal lige så naturligt forsøge at presse citronen til sidste dråbe. Ikke mindst handler det om at give ansøgerlandene nogle indrømmelser, som vil gøre det lettere for dem at få deres befolkninger til at sige ja til EU ved de kommende folkeafstemninger. »Blandt andet derfor får nogle af dem også højere mælkekvoter. Vi skal ikke have dem ud at slagte køer, fordi de nu bliver medlemmer af EU«, siger en EU-kilde. Rundrejse til hovedstæder Statsministeren vil under en rundrejse til de europæiske hovedstæder næste uge forsøge at overbevise sine EU-kolleger om nødvendigheden af en gestus over for de 10 ansøgerlande inden et møde mellem de 25 landes udenrigsministre 9. og 10. december i Bruxelles. Her skal udvidelsen falde på plads, så det historiske topmøde i København få dage efter ikke bliver skæmmet af vulgære diskussioner om mælkekvoter eller få millioner støttekroner mere eller mindre til østeuropæiske landmænd. Mere til bønderne Derfor foreslår Danmark som formand for EU nu sammen med EU-kommissionen, at især landmændene i de nye lande får en række indrømmelser. I 2004, når de nye lande efter planen bliver medlemmer af EU, får de en milliard euro ekstra i forhold til de hidtidige forslag. Den skal blandt andet gøre det muligt for de nye EU-lande at give deres landmænd en højere direkte indkomststøtte i de første år i EU, end det hidtil har været forudset. Pengene skal gøre det lettere at sælge udvidelsen, og ifølge kilder i Bruxelles har EU's udvidelseskommissær, Günter Verheugen, givet de 10 ansøgerlande besked på, at de nu skal koncentrere sig om de spørgsmål, som gør det muligt at vinde folkeafstemningerne. Det vil et stort skænderi i København ikke gøre, og derfor skal udvidelsen reelt på plads på udenrigsministermødet i Bruxelles.