Fire politibetjente, som var anklaget for tjenesteforsømmelser under EU-topmødet i Göteborg i juni i fjor, blev mandag frikendt. Dommeren i byretten fastholdt dog, at politifolkene krænkede de 78 unge ved at lade dem ligge på asfalten i halvanden time, uden at de var mistænkt for at have begået ulovligheder. Men byretten mener, at politiets indsats skal ses i lyset af de mange voldshandlinger og gadeoptøjer, som var sket i Göteborgs centrum dagen før, og hvor betjentene var blevet truet med stenkast og overfald. Også fejl i politiledelsen Under sagsbehandlingen har der været stor diskussion om, hvem der var ansvarlig for politiets beslutning under aktionen på gymnasiet, kaldet Schillerska. En række vidneudsagn peger på, at kommandostrukturen inden for politiet har været uklar, og at der er begået fejl også i den øverste politiledelse i Göteborg. Mandagens dom var den første mod en række betjente, som deltog i sikkerhedsindsatsen under topmødet. Demonstrant har fået fem års fængsel Den strengeste straf som er idømt for voldelig adfærd under topmødet er fem års fængsel. En 22-årig svensker fik dommen for seks tilfælde af voldelig uro. Tidligere har den svenske landsret frikendt tre danske aktivister, der var tiltalt for blandt andet planlægning af grov vold op til EU-topmødet i Göteborg sidste sommer. Politiet skød med skarpt EU-topmødet i juni 2001 bød på skabte de voldsomste uroligheder i Göteborgs historie. Under sammenstød med demonstranter skød politiet med skarpt og sårede tre demonstranter. Og da toppolitikerne og aktivisterne forlod Göteborg, efterlod de en trecifret millionregning. 600 var blevet tilbageholdt og 58 anholdt af politiet. Omkring 100 politifolk og demonstranter blev såret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
Leder af Jes Stein Pedersen
Debatindlæg af Omar Alkhatib
I mange år insisterede jeg på, at jeg var dansker som alle andre. Men det passer jo ikke
Lyt til artiklenLæst op af Omar Alkhatib
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
Klumme af Christian Jensen




























