Dansk fredsplan står i stampe

Den stort anlagte danske fredsplan for Mellemøsten rokker sig ikke ud af stedet, fordi USA og EU ikke kan blive enige om en enkelt formulering i køreplanen. I mellemtiden er parterne i den blodige konflikt i fuld gang med at grave kløfterne endnu dybere. »Vi har været for lang tid om at gøre nogle detaljer færdige i den såkaldte road map (køreplan, red.). Jeg talte i telefon med den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, i tirsdags og sagde, at det ikke nytter noget, at vi bruger hele det første halvår på at diskutere den road map«. Siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). Han kalder uenigheden mellem EU og USA for »teoretisk«. USA støtter Israels krav om, at første skridt er at skabe sikkerhed for Israel, mens EU insisterer på, at der skal etableres et perspektiv om en egen stat, som palæstinenserne kan holde sig til. »Men det er jo en teoretisk uenighed, eftersom vi er enige om 99 procent af køreplanen, og alle ved, at der skal skabes både håb og sikkerhed, for at vi kan komme videre«, siger Per Stig Møller. Hård kritik af drab Han retter samtidig hård kritik mod Israel efter det angreb, der fredag morgen kostede ti palæstinensere livet i Gaza. Mindst syv af de dræbte var civile. Udenrigsminister Per Stig Møller kalder drabene for »dybt tragiske, og de medvirker til at skabe fundamentet for ny terrorisme. Man skal ikke med overdreven fremfærd skabe så megen vrede, sorg og fortvivlelse, at palæstinenserne mister troen på fred. Det er, hvad israelerne er i færd med«, siger udenrigsministeren. Per Stig Møller beskylder også Israel for at lægge sten i vejen for en kommende fredsløsning ved at fortsætte med at udvide de mange bosættelser på Vestbredden. »Det nytter ikke, at Israel bliver ved med at bygge nye bosættelser og inddrager store områder til at bygge en mur rundt om Vestbredden«, siger han. Den danske fredsplan blev lanceret som det første store initiativ, efter at Danmark overtog formandskabet i EU i juli. Grundtanken er at nedskrive en meget præcis plan for, hvornår parterne i konflikten skal gennemføre helt konkrete skridt. Det hele skal ende med oprettelsen af en palæstinensisk stat i 2005. Planen er accepteret af den såkaldte kvartet, EU, USA, Rusland og FN. Passiv køreplan Men sommerens optimisme er ved at fordampe. Dels fordi det ikke er lykkedes at standse volden, dels fordi trakasserierne mellem EU og USA har betydet, at køreplanen endnu ikke er blevet taget i brug. Alt tyder nu på, at de palæstinensiske valg, der var planlagt til januar, må udskydes, fordi de langvarige israelske besættelser af byer på Vestbredden gør valg umuligt. »Der er behov for at få ophævet udgangsforbuddet, så man kan holde politiske møder og sende valgkort ud til vælgerne. Og hvor sidder i øvrigt postkassen på et sønderbombet hus?«, spørger Per Stig Møller. Valget kaster grus i maskineriet Det har også kastet grus i maskineriet, at der til januar er udskrevet valg i Israel. Israel mener ikke køreplanen kan træde i kraft, før en ny regering er trådt til. Men det afviser Per Stig Møller. »Tværtimod er det vigtigt, at køreplanen kommer, så den kan indgå i den israelske valgkamp. Desuden er det ikke nyt for hverken israelere eller palæstinensere, hvad der står i planen - jeg har jo præsenteret den grundigt for begge parter«, siger han. På et møde 20. december i den såkaldte kvartet skal EU og USA forsøge at rydde uenigheden af vejen, så køreplanen kan sættes i værk.