Nordkorea er begyndt at fjerne det sikkerhedsudstyr, som FN har sat på en fabrik, der producerer atomare brændselsstave, oplyser en højtstående sydkoreansk regeringsembedsmand. Dermed er Nordkorea i færd med at genoplive sine fastfrosne atomanlæg, der længe har været underlagt FN's Internationale Atomenergi Agentur (IAEA), siger han. Hvis de 8000 brændselsstave oparbejdes, kan der produceres 25-30 kilo plutonium inden for tre til fire måneder, hvilket er nok til mindst tre atombomber. Kameraer koblet fra IAEA siger til det britiske nyhedsbureau Reuters, at agenturet ingen mulighed har for at tjekke, hvad der sker, fordi Nordkorea er begyndt at koble dets overvågningskameraer fra. Med mindre agenturet kan geninstallere sit sikkerhedsudstyr snarest, kan det ikke længere garantere, at Nordkorea ikke omdanner nukleart materiale til atomvåben, meddeler IAEA fra Wien. Overvågningskameraerne er allerede ude af funktion tre steder i Yongbyon, der kan have været brugt til at oparbejde plutonium. Ifølge en IAEA-talsmand arbejder nordkoreanerne i øjeblikket på det fjerde sted i området, der er omfattet af fastfrysningen. Yongbyon består af fire dele: en fem-megawatt forsøgsreaktor, et fabriksanlæg, et forskningslaboratorium og et kraftværk, der er under konstruktion.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























