USA starter oprustning i Golfen

Selv om den amerikanske regering igen og igen insisterer på, at det ikke på forhånd er afgjort, at USA vil gå i krig med Irak, så fortsætter Washington med at sende soldater og våben til Golfen. Målet er at have 100.000 mand på plads ved månedens udgang, hvilket omtrent er en fordobling af de nuværende styrker. 15.000 ørkenrotter sendt af sted 15.000 såkaldte 'ørkenrotter' fra hærens 3. infanteridivision fra Georgia har fået marchordre fra forsvarsministeriet Pentagon. Når hele divisionen er opmarcheret i Kuwait, vil den udgøre den største, landbaserede enkeltstyrke i regionen siden Golfkrigen 1991. Hospitalsskib på vej Et hospitalsskib med 1.000 sengepladser fra Baltimore sætter inden for de nærmeste dage kursen mod flådebasen Diego Garcia i Det Indiske Ocean. USA har allerede to hangarskibe i regionen, og kan ifølge den britiske radiostation BBC nå op på seks i løbet af kort tid. B-1 bombefly og F-15 kampfly har også fået ordre til at drage mod Golfen. Langt igen USA har allerede næsten 60.000 soldater - inklusive personel fra flåden og luftvåbnet - på plads i Golfområdet. Amerikanske embedsmænd har tidligere udtalt, at de anslår, at der er brug for 250.000 soldater, hvis USA skal sætte et angreb ind mod den irakiske diktator Saddam Hussein. Ingen officiel beslutning Officielt er det endnu ikke besluttet, hvorvidt man vil invadere Irak eller ej, men 27. og 28. januar bliver afgørende. Den 27. skal FN's våbeninspektører rapportere tilbage til Sikkerhedsrådet om, hvorvidt Irak har levet op til resolution 1441. 28. januar holder præsident George W. Bush sin store, årlige State of the Union-tale til Kongresen om nationens tilstand. Det vil ikke komme som den store overraskelse, hvis talens hovedtema bliver en krigserklæring til Irak. Det haster På det tidspunkt haster det nemlig set ud fra amerikanernes synspunkt med at få gang i krigshandlingerne, hvis det skal ske denne vinter. Pentagon siger, at det vil være vanskeligt - om end ikke umuligt - at starte et angreb, når vi først når frem til marts. Da vil temperaturerne være så høje i den irakiske ørken, at det næsten vil være umuligt for amerikanske soldater at kæmpe, fordi de skal være iklædt tunge beskyttelsesdragter mod kemiske og biologiske våben. Tvivl om baser i Saudi-Arabien Et andet afgørende punkt er, hvor amerikanerne kan få lov til at udstationere deres styrker. I weekenden oplyste den velanskrevne avis New York Times, at Saudi-Arabien underhånden har givet USA lov til at benytte de amerikanske baser i landet under en Irak-krig. Ingen afvisning Siden har saudiarabiske ministre haft travlt med at så tvivl om påstanden uden dog at afvise den 100 procent. En Irak-krig sætter USA i en særdeles vanskelig position, idet landet gerne vil pleje sit forhold til Washington, men samtidig må styret i Riyad tage hensyn til både intern og regional opposition til en krig, som kan koste tusinder af irakiske civile livet. Ingen beviser i Irak Alt imens fortsætter FNs våbeninspektører med at undersøge, hvorvidt den irakiske diktator Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben eller ej. Trods modstand fra irakerne vil FN begynde inspektioner fra luften med helikoptere i løbet af få dage. Foreløbig har våbeninspektørerne ikke fundet beviser, og irakerne har tilsyneladende været samarbejdsvillige.