ETA truer danske turister

Den danske ambassade i Madrid har modtaget et trusselsbrev, hvori den baskiske terrororganisation ETA fraråder danske turister at holde ferie i Spanien. »ETA er fast besluttet på at fortsætte med at udføre attentater mod den spanske turistindustri. Derfor beder vi Dem oplyse Deres lands borgere om den personlige alvorlige risiko, de løber ved at vælge spansk område som feriemål i 2003«, hedder det i den uhyggelige hilsen, der kort før jul blev sendt til alle de nuværende og kommende EU-landes ambassader samt til USA's og Australiens ambassadører i Spanien. »I lighed med tidligere år, og så længe den politiske konflikt pågår mellem Baskerlandet og den spanske stat, er den spanske turistinfrastruktur ligesom enhver anden form for logistisk infrastruktur, økonomisk, institutionel, politimæssig og militær, operative mål for vores væbnede kamp«, skriver ETA. Krigsområde Brevet er skrevet på fire sprog: baskisk, fransk, engelsk og spansk, om end de fire oversættelser ikke er enslydende; f.eks. betegnes Spanien kun i den engelske version som 'krigsområde'. Desuden er brevet stilet til den tidligere ambassadør i Spanien John Hartmann Bernhard, som siden september 2001 har været ambassadør i Holland. 'Skal tages alvorligt' Alligevel valgte den danske ambassade at overgive brevet til spansk politi. »På den ene side er der tale om en trussel, som må tages alvorligt. På den anden side må ETA's henvendelse også ses i lyset af den politiske situation i Spanien og ETA's placering heri«, siger den danske ambassadør Christopher Bo Bramsen til Politiken. Første direkte henvendelse Så vidt vides er det første gang, ETA har henvendt sig direkte til den danske ambassade. Men den spanske turistsektor har i mange år været mål for terroristgruppens attentater. Så sent som under EU-topmødet i Sevilla i juni sidste år sprængte ETA flere bomber på den spanske solkyst. Og to måneder senere blev en seksårig pige og en voksen spanier tilfældige ofre i et bilbombeattentat på det populære feriested Santa Pola ved Alicante. De spanske sikkerhedsmyndigheder mener dog ikke, at brevene til den danske og andre EU-landes ambassader giver anledning til at ændre, hvad de kalder trusselsbilledet. Rejsevejledning uændret Og Udenrigsministeriet har også valgt at bevare ordlyden i sin rejsevejledning over for danske turister. Heri står bl.a.: »Så længe ETA fortsætter med sine attentater, vil der selvsagt være en vis risiko for, at turister og andre rejsende under ophold i Spanien kan befinde sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. I lyset af antallet af bombesprængninger og landets størrelse er det imidlertid vurderingen, at risikoen for at blive ramt af bombesprængninger må betragtes som meget begrænset«. ETA har da heller ikke haft held til at gøre skade på den spanske turistindustri, der er vokset uafbrudt siden midt i 1980'erne og nu udgør over ti procent af det spanske BNP. Adskillige optrævlinger Derimod er terroristgruppen blevet væsentlig svækket i de senere år. Spansk og fransk politi har optrævlet adskillige såkaldte kommandoer og anholdt over 100 ETA-folk siden starten af 2000. Dertil kommer, at nettet strammes om ETA's politiske arm, det separatistiske parti Batasuna. I september sidste år suspenderede den spanske undersøgelsesdommer Baltasar Garzón partiets aktiviteter. Samtidig fik den konservative regering parlamentets opbakning til at bede spansk højesteret forbyde Batasuna som politisk parti. Dødstrusler Regeringen hævder, at Batasuna er en del af ETA. Høje-steret har i disse dage afhørt vidner, bl.a. baskiske lokalpolitikere og medlemmer af det baskiske politikorps. Flere af politikerne fortalte i retten, at de har modtaget dødstrusler fra Batasuna. Derimod mente ingen af de 13 afhørte baskiske politifolk, at de havde hørt Batasunaledere råbe slagord for ETA under demonstrationer. Mere politi og hårdere straffe José Maria Aznars konservative regering er fast besluttet på at stoppe terrorismen i Spanien. Ikke ved at forhandle sig frem til en løsning som det skete med IRA i Nordirland. Men ved at bruge mere politi og hårdere straffe. Fredag fremlægger hans regering forslag til en reform af den spanske straffelov, så maksimumsstraffen for terrorisme og andre alvorlige forbrydelser kan sættes op fra de nuværende 30 år til 40 års fængsel. Opbakning i befolkningen Størstedelen af parlamentet og ni ud af ti spaniere er enige med Aznar i, at ETA-terrorister fortjener hårdere straffe. Men politikere på venstrefløjen siger nej til reformen, fordi de ikke mener, at flere år bag tremmer er løsningen på det baskiske terroristproblem.