Israelske kamphelikoptere affyrede søndag to missiler mod et mål midtvejs mellem flygtningelejrene Khan Younis og Rafah i Gaza-striben. To palæstinensiske unge blev dræbt. En tredje mand blev hårdt såret ved angrebet, siger sygehuspersonale og vidner. Angrebet fandt sted lige efter mørkets frembrud. Ifølge den israelske avis Ha´aretz onlineudgave forsøgte israelerne at ramme to højtstående Hamas-medlemmer i deres bil, men de to ønskede blev ikke ramt, det blev derimod to unge i en nærliggende plantage. Israelsk militær afviser En israelsk sikkerhedskilde siger, at missilerne ramte dem, de skulle ramme. Palæstinensisk hospitalspersonale siger imidlertid, at de døde er to unge på 14 og 19 år, og heller ikke den sårede mand er kendt af den militante organisation, som står bag opstanden mod Israel. Det er det første målrettede, israelske angreb af sin art i flere uger. Bevæbnet mand skyder en israeler En israeler blev søndag aften dræbt, da bevæbnede palæstinensiske mænd angreb en nordligt beliggende landsby tæt på Vestbredden, oplyser israelsk tv. Angrebet fandt sted i Moshav Gadish, et landbrugsfællesskab fem kilometer syd for den israelske by Afula og kun 10 kilometer nord for byen Jenin, der af israelerne bliver opfattet som en bastion for militante palæstinensere. Raketter nær Sharons farm En urolig søndag bød desuden på tre palæstinensiske raketter af typen Qassam, der blev affyret fra Gazastriben mod byen Sderot i det sydlige Israel, nær premierminister Ariel Sharons farm i Negev-ørkenen. De ukontrollerede og upræcise raketter er fremstillet af og navngivet efter Ezzedin al-Qassam Brigaderne, som er den militære gren af den yderliggående islamiske gruppe Hamas. Gruppen tog skylden for angrebet. Søndagens dødsfald bringer antallet af dræbte i løbet af den 27-måneder lange palæstinensiske intifada op på 2850. Ca. tre fjerdedele af de dræbte er palæstinensere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jørgen Ramskov
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























