Spørgsmålet om den demokratiske østat Taiwans internationale status skaber ubehageligheder for VK-regeringen og i særdeleshed for udenrigsminister Per Stig Møller (K). Det sker, fordi regeringens støtteparti Dansk Folkeparti vil invitere Taiwans præsident Chen Shui-bian til Danmark senere i år. En passende lejlighed Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, og næstformanden, Peter Skaarup, vil efter et besøg på Taiwan i denne måned invitere præsident Chen Shui-bian til Danmark som partiets gæst. »Vi forsøger at finde en passende lejlighed, og vi har under besøget klart fået indtryk af, at præsidenten ønsker at komme på besøg i Danmark og på den måde styrke Taiwans internationale kontakter«, siger Peter Skaarup til Ritzau. Dermed stikker han en kile ind mellem Venstre og de konservative, som ikke altid har set fuldstændig ens på spørgsmålet om Taiwans status. Som oppositionsparti støttede Venstre den linje, som SR-regeringen med Mogens Lykketoft som udenrigsminister stod for. Den gik ud på at støtte sig til en snart 15 år gammel EU-aftale om ikke at invitere topfolk fra Taiwan på officielle besøg i EU-lande. Hensigten er at undgå at tirre den kommunistiske regering i Beijing, som opfatter Taiwan som en midlertidigt løsreven provins. Frihedspris Den daværende udenrigsordfører for Det Konservative Folkeparti, Per Stig Møller, kritiserede i 2001 SR-regeringen skarpt for ikke at ville give et visum til præsident Chen Shui-bian, som var inviteret til Danmark for at få overrakt en frihedspris, tildelt af en international liberal sammenslutning, som både Venstre og Det Radikale Venstre i Danmark er medlemmer af. Præsident Chen Shui-bian skulle have haft prisen for sit arbejde for at gennemføre demokrati og menneskerettigheder for de 23 millioner indbyggere i Taiwan, og prisen skulle have være overrakt i København. Men ét er at være i opposition, noget andet at have regeringsansvar. Udenrigsminister Per Stig Møller vil her i januar 2003 endnu ikke love, at Chen Shui-bian får visum, når Dansk Folkeparti inviterer præsidenten til Danmark. »Nu drejer det sig ikke om at skade forholdet mellem Taiwan og Kina, men om at underbygge den gode udvikling, der er i forholdet mellem de to«, siger udenrigsministeren til Ritzau. Dansk Folkeparti ønsker, at besøget skal være med til at bryde den fastlåste situation omkring Taiwan, som kun har formelle diplomatiske relationer med mindre stater i især Afrika og Latinamerika. »Det kan ikke passe, at vi ikke kan invitere Chen Shui-bian til Danmark som privatperson«, fnyser Peter Skaarup og henviser til, at præsidenten kan besøge USA netop som privatperson. »I betragtning af hvem der ellers får visum til Danmark, så bør vi ikke nægte det til en mand, som har arbejdet for fredelige demokratiske tilstande på Taiwan«, siger Peter Skaarup. Fortolkning I den omstridte EU-aftale fra 1988 hedder det, EU kun anerkender ét Kina, og at medlemslandene derfor skal undgå officielle møder mellem regeringerne og højtstående repræsentanter for Taiwan. Daværende udenrigsminister Mogens Lykketoft fortolkede aftalen således, at den allerøverste top af statsapparatet i Taiwan ikke kan få visum til EU-landene. Det skulle gælde de fem vigtigste politiske skikkelser i Taiwan - præsidenten, vicepræsidenten, premierministeren, udenrigsministeren samt forsvarsministeren - og heller ikke, hvis de søger om at komme på private besøg. Forsøg på at lempe visumpolitikken er hidtil strandet på, at alle EU-lande skal være enige. Både den konservative leder Bendt Bendtsen og Per Stig Møller afviste i sin tid SR-regeringens tolkning af EU-aftalen, og Bendt Bendtsen pointerede, at regeringens afvisning var »et uværdigt knæfald for styret i Beijing, som strider mod alle idealer om frihed og demokrati«. Da det danske udenrigsministerium i 2001 sagde nej til at udstede et visum, satte daværende EU-parlamentariker Bertel Haarder skub i en plan om at lade EU-parlamentets liberale gruppe invitere præsident Chen til Strasbourg og lade prisoverrækkelsen foregå dér. Men her sagde det franske udenrigsministerium nej. Så blev der skabt et kompromis, der betød, at præsidentfruen Wu Shu-chen modtog frihedsprisen på sin mands vegne ved en ceremoni i Europa-parlamentet i Strasbourg. En betingelse for besøgets gennemførelse var tilmed, at hun undlod at udtale sig til internationale medier. Ironisk pointe Taiwan har i en halv snes år forsøgt en række initativer for at opnå en højere grad af formel anerkendelse ved at søge om medlemskab af forskellige internationale organisationer, senest verdenssundhedsorganisationen WHO. Styret i Beijing vender sig mod ethvert skridt i retning af at anerkende Taiwan, men har dog accepteret, at Taiwan er kommet med i verdenshandelsorganisationen WTO, Stillehavsorganisationen APEC og den Asiatiske Udviklingsbank, ADB. Der er dog en ironisk pointe i, at nogle EU-lande, heriblandt det nuværende formandsland Grækenland regelmæssigt har ladet højtstående repræsentanter for Taiwan sætte fod på europæisk jord. I september 2000 var præsident Chens udenrigsminister, Tien Hung-mao, på et diskret besøg af 12 dages varighed i Frankrig, Belgien og Italien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























