Mistænkt i gift-sag forsøgte at hænge sig

Lyt til artiklen

En af de mistænkte i sagen om fundet af et lager af den farlige gift Ricin i en lejlighed i det nordlige London forsøgte at begå selvmord i sin fængselscelle. Ifølge den engelske avis Evening Standard blev manden fundet bevidstløs i sin celle på Paddington Green politistation i lørdags, efter at han havde forsøgt at hænge sig selv. Han skulle ifølge politiet have været 'sekunder fra at dø', da de fandt ham og ydede førstehjælp. Havde snor i lommen Selvmordsforsøget blev begået med et stykke snor, som manden havde i sin lomme. Det er uvist, hvordan han havde fået det med sig ind i cellen. En ambulance blev tilkaldt politistationen, men manden blev fundet rask nok til at forblive i sin celle og blev ikke kørt på hospitalet. Under fængslingen har den mistænkte tidligere skåret sig selv i håndleddet med et instrument af plastic, men ved den lejlighed fik han kun overfladiske sår.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her