Frygten for krig i Irak får nu Indonesien til at forberede sig på at evakuere op imod 40.000 af sine statsborgere fra Mellemøsten. Det meddelte den indonesiske udenrigsminister Hassan Wirajuda i dag til landets parlament. Han nævnte ikke, hvor de indonesiske arbejdere vil blive flyttet hen. Evakueringen vil koste de ramte indonesere dyrt. En særlig task force i hovedstaden Jakarta er udpeget til at tage sig af de hjemlige konsekvenser i form af for eksempel arbejdsløshed og økonomiske problemer som følge heraf. Fø støtter Saddam Hussein Kun få af indbyggerne i dette verdens folkerigeste muslimske land støtter den irakiske præsident. Men anti-amerikanske følelser er sandsynlige, hvis USA angriber Irak, skriver nyhedsbureauet Reuters. I selve Irak drejer det sig kun om 78 indonesere, hvoraf de fleste enten arbejder på landets ambassade i Bagdad eller er i familie med nogen, der gør. I nabolandet Kuwait arbejder op imod 33.000 indonesere især som tjenestefolk. De sidste 5.000 befinder sig i Qatar og Jordan.
Indonesien vil evakuere borgere fra Mellemøsten
Lyt til artiklen