Danske politikere støtter USA mod Irak

Et flertal i Folketinget er enige i regeringens støtte til USA. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti betragter den amerikanske udenrigsminister, Colin Powells, anklager mod Irak som graverende. Dermed bakker et flertal i Folketinget op bag den USA-tro linje i EU, der også tæller lande som Storbritannien og Spanien. På den anden side står skeptiske lande som Tyskland og Frankrig, der ønsker flere beviser for at acceptere krig. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) siger til Ritzau, at han håber på, at FN's våbeninspektører finder flere beviser i Irak, når de vender tilbage 8. februar, og at de arabiske lande formår at forklare Saddam Hussein, at situationen er alvorlig, så en krig undgås. Han holder fast i det danske krav om, at en krig mod Irak skal være blåstemplet i FN's Sikkerhedsråd, men siger også, at tiden er ved at rinde ud for Saddam Hussein med hensyn til at levere beviser for, at hans styre afvæbner sig for de masseødelæggelsesvåben, som FN kræver destrueret. S og DF: Alvorlige og graverende beviser Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, betegner Colin Powells oplysninger 'alvorlige, graverende og frygtindgydende'. Han betragter Powells beviser som tungtvejende og tvivler på, at Saddam Hussein kan levere beviser for, at Irak overholder FN's resolution, sådan som FN kræver det. »Hvis der er hold i amerikanernes informationer, som de gav meget overbevisende i dag (onsdag, red.), så er det meget urealistisk, at han kan nå det. Derfor er der vel kun en vej tilbage, nemlig at han træder tilbage. Men det, tror jeg, er desværre meget svært at forestille sig«, siger Jeppe Kofod til Ritzau. Også hans kollega i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, er alarmeret over de amerikanske oplysninger. »Alt tyder på, at de ikke er ret meget værd, når det kommer til stykket, for når de går ind ad den ene dør for at inspicere, så har Saddam Hussein tilsyneladende flyttet masseødelæggelsesvåben ud ad den anden dør. Og så er man ikke nået ret langt. Hussein har ikke holdt løfterne om fri adgang, og dermed er inspektørerne blevet narresutter for os alle sammen«, siger Peter Skaarup til Ritzau. R og KrF afventer den næste uge I Det Radikale Venstre henholder partiets udenrigsordfører, Niels Helveg Petersen, sig til, at Irak har en ekstra uge til at bevise sin vilje til at overholde FN's resolution. »Det er nu Sikkerhedsrådets opgave at vurdere det materiale og meget omhyggeligt at se på, hvad Hans Blix har at sige i næste uge. Powells indlæg er ikke det endelige ord«, siger Helveg Petersen til Ritzau. Kristeligt Folkepartis parlamentariske leder, Jann Sjursen, mener ikke, at Colin Powell bevisførelse i går var overbevisende nok til at udgøre grundlaget for at indlede krig mod Irak. SF og EL: Imod krig Såvel SF som Enhedslisten (EL) hæfter sig ved, hvad de betegner mangelen på konkrete beviser. »Indholdet var overraskende tyndt. Hvis man havde ventet det endegyldige bevis, så er man blevet skuffet«, siger SF's udenrigsordfører, Villy Søvndal, til Ritzau. Heller ikke Enhedslistens udenrigsordfører, Søren Søndergaard, mener, at USA har dokumenteret sine anklager. »Hvis Saddam Hussein gemmer noget et eller andet sted, forsvinder det ikke, fordi man udrydder ham og bomber Bagdad. Man kan risikere, at al-Qaeda stadig har adgang til det«, siger Søren Søndergaard til Ritzau. Begge partier er under alle omstændigheder mod krig. Irak har en uge USA's mål er at få vedtaget endnu en FN-resolution, som giver Saddam Hussein en deadline for, hvornår han skal have gjort rede for Iraks våbenprogrammer. Hvis det ikke opfyldes, skal resolutionen give grønt lys for militær indgriben. De permanente rådsmedlemmer Frankrig, Kina og Rusland foreslog blandt andet, at Powells materiale mod Saddam Hussein overgives til FN's våbeninspektører, som så skal have mere tid og flere inspektører til at undersøge, om Irak stadig besidder masseødelæggelsesvåben. Våbeninspektørernes leder Hans Blix og lederen af Det Internationale Atomenergiagentur, Mohamed ElBaradei rejser i weekenden til Bagdad. Når de fremlægger deres nye rapport 14. februar, vil amerikanerne satse på at få en afgørelse. Det betyder, at irakerne har en uge at beslutte sig i.