Kurdere på vej til at blive løsladt i Tyrkiet

De tyrkiske myndigheder har meddelt, at fire fængslede kurdiske eksmedlemmer af landets parlament, herunder Leyla Zana, der har modtaget en menneskerettighedspris, sandsynligvis vil blive løsladt. Det betragtes som et forsøg på at demonstrere Tyrkiets vilje til at gennemføre de politiske reformer, EU kræver. Både regeringen og Leyla Zanas advokat påpeger, at løsladelserne afspejler tyrkernes beslutning om at respektere kendelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 15 år for agitation Leyla Zana og tre andre parlamentsmedlemmer blev i 1995 idømt 15 års fængsel for at have agiteret for kurdisk separtisme. Sagen, som ikke mindst har optaget Europaparlamentet, har været en central forhindring i Tyrkiets bestræbelser på at blive optaget i EU. »Leyla Zana har i teorien ret til at appellere, fordi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt en endelig kendelse i hendes sag«, sagde justitsminister Cemil Cicek, da han udlagde de nye regler for at appellere domme. Problemet Öcalan Det fremgik dog af justitsministerens definition, at reformen ikke vil gavne den kurdiske oprørsleder, Abdullah Öcalan, da menneskerettighedsdomstolen endnu ikke har afsagt kendelse i hans sag. Öcalan, der var leder af den forbudte oprørsbevægelse Kurdistans Arbejderparti, PKK, blev i 2000 idømt fængsel på livstid for forræderi mod staten. PKK's 16 år lange borgerkrig mod den tyrkiske hær har kostet omkring 30.000 mennesker livet. Forventer accept af begæring Leyla Zanas advokat, Yusuf Alatas, sagde, at han allerede har anmodet en statslig sikkerhedsdomstol i Ankara om at genoptage sagen om de fire kurdiske politikere, der har afsonet 8 af de 15 års fængsel. »Jeg tror, at anmodningen om en genoptagelse af sagen bliver accepteret sidst på ugen, hvorefter de vil blive løsladt«, sagde Alatas. Leyla Zana blev i 1995 tildelt Europaparlamentets Sakharov-pris for tankefrihed og menneskerettigheder. Menneskeretsdomstol: Sagen ikke retfærdig Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg slog i 2001 fast, at sagen mod de tidligere parlamentsmedlemmer ikke var foregået på retfærdig vis, fordi de ikke i tide var blevet oplyst om, at sigtelserne imod dem var blevet ændret, og fordi de ikke havde haft mulighed for at indkalde vigtige vidner.