USA's justitsminister John Ashcroft glæder sig over, at en tysk domstol som den første i verden har fældet dom over en terrorist med forbindelse til terrorangrebene på USA 11. september 2001. At marokkaneren Mounir al- Motassadeq forleden blev idømt 15 års fængsel ved retten i Hamburg, kalder Ashcroft »en vigtig sejr i den globale kamp mod terrorisme«. Hans tyske stridsfælle i den globale kamp, indenrigsminister Otto Schilly, opfatter dommen som »et klart signal« til alle, der måtte »lege med tanken om at slutte sig til terroristiske netværk«. I de mange kommentarer til dommen er den dominerende holdning: Dommerne levede op til deres tunge ansvar. Man giver retsformanden medhold i, at al-Motassadeqs medskyld i over 3.000 menneskers død ganske vist ikke lod sig bevise med »matematisk sikkerhed«, men at der alligevel ikke kan være nogen rimelig tvivl om, at han på forskellig vis hjalp de venner, der konkret gennemførte terrorangrebene 11. september. Tynde beviser Også nyhedsmagasinet Der Spiegel anerkender dommen, om end man betegner bevismaterialet som tyndt. Kun Berliner Zeitung kritiserer skarpt og utvetydigt. Man finder, at der her er sket et brud på et af retsstatens principper - at enhver tvivl bør komme anklagede til gode. Samme opfattelse har Mounir al-Motassadeqs forsvarere. De vil derfor anke dommen til højesteret. Dels mener de, at bevisførelsen var »utrolig«, dels finder de det utilstedeligt, at både den amerikanske og den tyske regering nægter at give retten indsigt i, hvad to formodede hovedvidner har sagt under forhør i henholdsvis Syrien og USA. Dommen over al-Motassadeq har igen rejst spørgsmål om, hvorfor efterretningstjenesten ikke greb tidligere ind mod terrorcellen i Hamburg. Man ved nu, at den dømte terrorist allerede i 1999 blev overvåget, f.eks. blev det registreret, hver gang han rejste til udlandet. Politiets forklaring er, at man nok fandt hans færden mistænkelig, men at man ikke kunne gribe ham i noget lovbrud, hvorfor man lod ham - og de andre medlemmer af terrorgruppen - være i fred. Ny retssag ventes I USA krævede Kongressen straks efter 11. september at få besked om, hvorvidt efterretningstjenesterne havde haft fært af, at der var noget i gære. Sagen blev belyst og en rapport blev offentliggjort. En tilsvarende undersøgelse har Forbundsdagen i Berlin endnu ikke stillet krav om. Den næste retssag mod et medlem af Hamburgcellen ventes om et halvt års tid. Også her drejer det sig om en ung marokkaner og hans forhold til kredsen omkring Mohamed Atta, en af selvmordspiloterne fra 11. september og den formodede hjerne bag planen. Derudover arbejder myndighederne med at efterforske henved 60 andre sager, hvor over 100 fundamentalistiske muslimer bliver forhørt om deres formodede tilknytning til forskellige terrorbevægelser. Chefen for efterretningstjenesten BND, August Hanning, orienterede forleden en gruppe medlemmer af Forbundsdagen. Han citeres for at have sagt, at terrorismen ikke lader sig udrydde alene med militær og politi. Man må også gøre sig en anstrengelse for at forstå årsagerne til terrorismen, indskærpede han.