Blair: Dårskab hvis ikke vi handler

Mellem 40 og 100 medlemmer af det britiske underhus ventes at stemme imod, når de onsdag skal tage stilling til en kort dagsorden, der erklærer fuld opbakning til regeringens politik over for Irak. Premierminister Tony Blair holdt tirsdag endnu en af de taler, der i britisk presse er blevet kaldt »en af de sværeste i hans tid som leder« - denne gang for at begrænse oprøret, der er anført af parlamentsmedlemmer fra hans eget Labourparti. Ændringsforslag vendt mod Blair Oprørerne ventes at fremsætte et ændringsforslag, der slår fast, at der endnu ikke er ført bevis for behovet for en militæraktion. I en 10 minutter lang erklæring til Underhuset gentog Blair argumenterne om, at Irak allerede har haft 12 år til at opfylde kravene fra FN, og han forsøgte at illustrere sin lydhørhed over for tvivlerne ved at sige, at Saddam Hussein nu har fået »endnu en sidste chance« for at samarbejde. »Vi haster ikke i krig. Jeg foragter hans regime, men selv nu kan han redde det ved at leve op til FN's krav. Selv nu er vi klar til at gå de ekstra skridt, der skal til for at opnå en fredelig afvæbning«, sagde Blair. Afviser krav om mere tid til Saddam Om den fransk-tysk-russiske tekst, der er fremlagt ved FN's Sikkerhedsråd, havde Blair to positive ting at sige. For det første, at den anerkender, at Irak skal lade sig afvæbne fuldstændigt, og for det andet, at den medgiver, at Saddam Hussein endnu ikke samarbejder fuldt ud. Men kravet om mere tid til våbeninspektørerne giver den britiske premierminister ikke meget for. 'FN narret igen. Ønsker vi den situation?' »Idéen om, at inspektørerne kan snuse sig frem til våbnene og dokumentationen for dem uden hjælp fra de irakiske myndigheder, er absurd. De er ikke et detektivbureau, og selv hvis de var, skal vi huske, at Irak har et areal på størrelse med Frankrig. Det er derfor, resolution 1441 kræver aktivt samarbejde fra Iraks side«, sagde Blair og spurgte, hvad der vil ske, hvis Saddam stadig nægter at samarbejde, og det internationale samfund ikke handler. »Så har vi stadig Saddam ved magten, med hans masseødelæggelsesvåben intakte, og med den internationale vilje rettet mod ingenting, FN narret igen, og Saddam både styrket og med nyt mod. Er der virkelig nogen, der tror, at det vil føre til fred? Og når vi siden skal håndtere andre trusler, hvor er så vores autoritet? Dette er ikke vejen til fred, men dårskab og svaghed, der kun vil betyde, at konflikten - når den kommer - bliver mere blodig, mere uforudsigelig og mere ødelæggende«, sagde Blair. Kan blive nødvendigt at gå uden om FN Blairs argumentation var et forsøg på at vise, at han stadig foretrækker at handle med opbakning fra FN, men også en understregning af, at det kan blive nødvendigt at handle uden. Samtidig forsøgte Labours gruppeformand i Underhuset, tidligere udenrigsminister Robin Cook, at berolige sine partifæller ved at sige, at et ja i dag ikke automatisk er et ja til krig. Cook kunne dog ikke love, at Underhuset vil få lejlighed til at stemme igen, inden en krig bliver en realitet.