Græske terrorister for retten

Mandag bliver 19 personer gennet ind i et skudsikkert glasbur i den topsikrede fløj af et græsk fængsel. Det er optakten til århundredets største terrorretssag i Grækenland. De mistænkte medlemmer af 17. November, tidligere kendt som verdens mest illusoriske terrororganisation, er anklaget for en syndflod af forbrydelser, der spænder fra mord og afpresning til væbnet røveri og ildspåsættelse. Anklageskriftet er mere end 700 sider langt. Har polariseret det politiske spektrum Her er tale om en retssag, der har polariseret det politiske spektrum og berørt alle landets indbyggere lige fra den ortodokse præst, hvis tre sønner er på anklagebænken, til de tilbagetrukne milliardærer i familien Latsis, som angiveligt betalte sig fra dødslisten. Bare at nå så langt krævede en forfatningsændring, idet en terrorlov lempede på retten til en nævningesag og overlod de anklagede til et panel af tre dommere. Retssalen er ganske passende bygget oven på samme sted, hvor Grækenlands diktatorer blev stillet for en domstol i 1975. Det var den sidste retssag, der fik bare tilnærmelsesvist samme interesse fra offentlighedens side. Det var samme år, som N17 bebudede sin ankomst ved at skyde og dræbe den lokale CIA-chef, Richard Welch, uden for hans hjem lillejuleaften. Det var det første drab i en 27 år lang terrorkampagne med politiske likvideringer, som omfattede amerikanske og tyrkiske diplomater, militært personel og fremtrædende dommere. I midten af 1980'erne tilføjede gruppen velhavende forretningsfolk til sine ofre. Studentergruppe Den venstreekstremistiske gruppe har opkaldt sig selv efter en studenterbevægelse, der bidrog til, at oberstregimet brød sammen. Gruppen startede med at skrive lange manifester til de venstreorienterede aviser, manifester, der opildnede til bolsjevistiske revolutioner i Grækenland - alle stemplet med en rød stjerne med et »17N« i midten. Disse storbyguerillaer begik tilsyneladende uhindret mord samt røverier i banker og på postkontorer for at skaffe penge. De forsynede sig med våben ved at angribe militære anlæg rundt omkring i landet. Alt imens politiet ikke havde styr på det og var ude af stand til at foretage en anholdelse eller fremvise bare et lille overbevisende spor. Eksperterne fremkom med profiler af en kompleks og lukket organisation med uafhængige celler - en slags forløber for al-Qaeda. Men organisationens fald skulle vise sig lige så dramatisk som dens tilblivelse. Efter en eksplosion i de tidlige morgentimer en junimorgen sidste år lå en tidligere ustraffet mand med hånden sprængt væk og forblødte ud over fortovet i havnebyen Piræus. I de efterfølgende dage gik det op for politiet, at det havde fået det gennembrud, som det havde ventet på i mange år. Teknikere undersøgte et håndvåben, som var blevet fundet bag i ikonmaleren Savvas Xiros bil. Da han blev konfronteret med bevismaterialet, gik den 40-årige mand til bekendelse. Herefter fulgte en række razziaer og anholdelser over hele landet. Den mest opsigtsvækkende anholdelse bestod i et helikopterraid på en afsidesliggende ø for at fange den formodede leder af N17, den tidligere studenterekstremist Alexandros Giotopoulos, der levede i eksil i Paris. Snigmordet Den eneste brik, der stadig manglede i puslespillet, var nu N17's mest fremtrædende snigmorder. Han var blevet identificeret som amatørbiavleren Dimitris Koufodinas, kodenavn Lambros. Han blev genstand for Grækenlands største menneskejagt nogensinde. Tusindvis af politifolk deltog i en operation, der sluttede 9. september, da han vandrede ind i politiets hovedkvarter i Athen og overgav sig. Blandt de andre anklagede finder man Savvas' to brødre, Christodoulos, 42, og Vassilis, 30. Deres far, pastor Triantafylos Xiros' besked til sit kriminelle afkom var kortfattet: »De kommer i fængsel, og de bør angre«. Anholdelserne aflivede nogle af de mest indgroede teorier om 17. November - at den bestod af efterretningstjenestens lejemordere, eller at den havde sine beskyttere blandt socialisterne, der længe havde siddet ved magten. I stedet tegnede de anholdte tilsammen en overraskende uprofessionel profil. Der er en bryggeriarbejder, ejendomsmæglere, en lærer, som fuskede med lidt poesi, en buschauffør og en rockguitarist. Teorien om, at organisationen var under den græske regerings beskyttelse, viste sig at være grundløs. Efter Scotland Yards terroreksperters indgriben - i forbindelse med mordet på den britiske forsvarsattaché Stephen Saunders i juni 2000 - blev N17 afsløret som en samling småforbrydere. Det viste sig, at den højreorienterede udgiver, Grigoris Michalopoulos, havde udnyttet 30 års rædsel til at afpresse Grækenlands industrimoguler og påstået, at han kunne redde dem fra gruppens mordere. Michalopoulos har benægtet anklagerne, men politiet har rejst tiltale. Svindelnummerets ofre menes at tælle blandt andre formanden for organisationskomiteen for De Olympiske Lege 2004 i Athen, Gianna Angelopoulos samt den velhavende skibsreder, Yiannis Latsis. Afpresningen kom for dagen, da Angeloupolos' mand, Theordore, gav ministerpræsident Costas Simitis et uddrag af sin onkel Dimitris' dagbog. Onklen blev myrdet af banden i 1986. I dagbogsnotaterne kunne man læse, at Michalopoulos havde opsøgt ham og tilbudt at fjerne ham fra bandens dødsliste til gengæld for kontanter. Ædegilde for pressen Den konstante strøm af afsløringer har været et sandt ædegilde for de græske medier, og de får sandsynligvis først deres lyst styret, når retssagen, som kan vare tre måneder, er overstået. Ud over tre dommere vil der være 70 offentlige anklagere, 75 forsvarsadvokater og ikke mindre end 250 pressefolk. Ved sidste optælling var 330 vidner blevet indkaldt, og den berygtede Ilich Ramirez, bedre kendt som Carlos alias Sjakalen, har fra sin livstidsfængselscelle i Frankrig tilbudt at aflægge vidnesbyrd. »Der er sandheder, der skal frem, også selvom de er ubehagelige for visse græske politikere«, sagde Ramirez i et brev til dagbladet Ta Nea. Scenen er klar, medierne har skærpet appetitten, men regeringen har besluttet at afvise pressens foretrukne sæbeopera og har nedlagt forbud mod direkte radio- og tv-transmissioner. »Det er ikke noget show. Det er en seriøs retssag«, sagde regeringens talsmand. Tv- og radiostationerne var rasende. »De nuværende betingelser for at dække retssagen garanterer ikke fuld pressefrihed«, sagde formanden for journalistforbundet i Athen, Panos Sombolos. Det eneste, man kan vide sig sikker på, er, at 19 mænd og kvinder, der sidder i hver deres celle i den til lejligheden nybyggede fængselsfløj kommer i rampelyset i dag. Oversættelse: Dorte Langberg .