USA har en Plan B for Tyrkiet

USA forsøger at underspille betydningen af Tyrkiets foreløbige afvisning af udstationeringen af amerikanske soldater i det sydøstlige Tyrkiet til at åbne en nordfront i en krig mod Irak. Amerikanske militære analytikere siger imidlertid, at det er et stort tilbageslag for præsident George W. Bushs krigsplaner. Kræver flere soldater på landjorden »Det er et stort tilbageslag både militært og politisk. Det betyder en mere intensiv og ødelæggende krig«, udtaler militæranalytikerne Dan Gouré fra Lexington Instituttet i Virginia til avisen New York Daily News. Gouré mener, at en amerikansk-britisk invasion af Irak nu vil kræve flere soldater på landjorden, flere hangarskibe, flere bombetogter fra luften - og ikke mindst langt flere tab for de allierede styrker. Amerikanerne tror, at tyrkerne ombestemmer sig, men har en Plan B og forsøger at give det indtryk, at det ikke betyder det store, at man ikke kan åbne en nordfront via Tyrkiet. Militæranalytikerne siger dog samstemmende, at Plan B er den næstbedste mulighed. Hemmelige planer Krigsplanerne er naturligvis hemmelige, men analytikerne har flere bud på Plan B. USA havde håbet på at udstationere 62.000 soldater i Tyrkiet. I stedet kan soldater flyves ind i det kurdiskkontrollerede Nordirak og dermed åbne en nordlig front, når hovedinvasionen fra Kuwait starter. Styrker kan også flyves ind i Irak via Kuwait eller sågar fra USA, men det vil tage tid og forlænge den amerikanske forsyningskæde. De kan også forstærke styrkerne i Kuwait og deltage i en enfrontskrig, men det vil komplicere og forsinke krigsplanerne, hvis hovedelement er tempo. Washington satser på en lynkrig, som slår til med voldsomme bombardementer og hurtige troppefremrykninger. Og det vil tage tid alene at transportere de soldater og det militærudstyr, som befinder sig på amerikanske skibe i tyrkiske havne og i Middelhavet, til Kuwait via Suezkanalen. 60.000 flere på vej Forsvarsministeriet i Pentagon har netop givet afskibningsordre til yderligere 60.000 soldater. Det vil bringe antallet af soldater op på 250.000 - det magiske tal som anses for at være nødvendig til en invasion. Ifølge den britiske avis Daily Telegraph har australske, britiske og amerikanske soldater allerede startet krigen. Over 4.000 soldater bevæger sig angiveligt ind og ud ad Irak, som det passer dem. De skal holde øje med oliefelterne vest og nord for hovedstaden Bagdad. Amerikanske fly har også i de seneste uger angrebet Iraks luftforsvar. Indtil for nylig bombede amerikanerne for at beskytte det nord- og sydlige luftrum i Irak, hvor irakiske fly ikke har adgang. Nu rammer USA nye mål: Irakiske jordtilluft missiler som kan true en invasion. Officielt har USA endnu ikke besluttet sig for en angrebsdato. Hidtil har iagttagere antaget, at invasionen ville starte i midten af marts. Nu siger de, at datoen muligvis bliver bestemt om en halv snes dage, men at angrebet måske først begynder i slutningen af marts eller begyndelsen af april. Ny rapport på fredag På fredag fremlægger lederen af FN's våbeninspektører, Hans Blix, en ny rapport i FN's Sikkerhedsråd. Men Blix forventes på ny at fremlægge en rapport, som giver ammunition til både tilhængere og modstandere af en krig. Blix vil understrege, at Irak fortsat ikke samarbejder fuldt tilfredsstillende, men at der er positive fremskridt såsom ødelæggelsen af Samoudmissilerne. Storbritannien og USA er ifølge amerikanske medier enige om, at det er nytteløst at debattere vedtagelsen af en ny FN-resolution ud over næste uge. De to vil næppe gennemtvinge en afstemning, hvis der ikke er udsigt til, at de kan få de nødvendige 9 stemmer i det 15 mand store Sikkerhedsråd.