Lørdag lyder startskuddet til næste etape af EU's udvidelse mod syd og øst, når Malta som det første af 10 lande holder folkeafstemning om medlemskab af unionen. De kommende måneder skal befolkningerne i alle EU's nye medlemslande undtagen Cypern stemme om, hvorvidt de vil med i unionen. Når Malta i dag åbner folkeafstemningsballet, kan resultatet blive både et ja og et nej. De 400.000 maltesere er blandt de mest EU-skeptiske i flokken af nye EU-lande. Meningsmålinger giver ja-siden omkring halvdelen af stemmerne, mens EU-modstanderne har opbakning i 20-25 procent af befolkningen. En fjerdedel af malteserne har dog ikke besluttet sig endnu. Derfor kan Malta - langt det mindste af både nye og gamle EU-lande - ende med at blive det første og måske eneste ansøgerland, der alligevel takker nej til invitationen fra EU. Malta er ellers et af de lande, som har forhandlet længst og - hvis man ser bort fra Polen - hårdest om betingelserne for EU-medlemskab. Landet søgte om optagelse i 1990, og malteserne har som de eneste nye EU- borgere fået et permanent forbehold, nemlig et forbud mod at udlændinge køber sommerhuse på den overbefolkede ø. Dertil kommer 76 andre overgangsordninger, og at maltesisk anerkendes som officielt EU-sprog. Det sidste betyder, at EU-bureaukratiet nærmest må støvsuge Malta for kvalificerede tolke og oversættere for at skaffe folk nok til alle EU- institutionerne. »Tænk på jer selv« Den største trussel mod et ja til EU synes derfor ikke at være betingelserne for Maltas medlemskab, men at EU-afstemningen er blevet fedtet ind i et indenrigspolitisk spil. Premierminister Eddie Fenech-Adamis konservative regering opfordrer til at stemme ja, mens det største oppositionsparti, Labour, er modstander af EU-medlemskab og har ført en intens kampagne op til afstemningen. »Tænk først og fremmest på jer selv og jeres familier, ikke på industribosserne«, sagde Labour-lederen Alfred Sant ved et stort valgmøde i denne uge. Et nej ved afstemningen i dag betyder dog ikke nødvendigvis, at Malta må lægge EU-medlemskabet på hylden. Afstemningen er kun vejledende og ikke juridisk bindende for regeringen. Resultatet ventes offentliggjort i morgen eftermiddag. Det næste kommende EU-land, som skal til stemmeurnerne, er Slovenien 23. marts. Slovenerne skal samtidig stemme om medlemskab af NATO.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























