Veto lurer i FN's korridorer

Uanset om USA får opbakning i FN's Sikkerhedsråd eller ej, så er Washington indstillet på at gå i krig mod Irak. Amerikanerne håber dog fortsat at få flertal i FN, og at ingen af de permanente medlemmer nedlægger veto mod den resolution, som Sikkerhedsrådet begynder at diskutere i aften. USA's udenrigsminister Colin Powell tog i går i den traditionelle søndagsrundtur på de amerikanske tv-stationer for at forsvare og skabe folkelig opbakning til et militært opgør med den irakiske diktator Saddam Hussein. Powell gav udtryk for håb om, at et flertal på mindst ni ud af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer stemmer for et ultimatum i form af det nye amerikansk-britisk-spanske resolutionsforslag, som giver Irak indtil 17. marts til at lade sig afvæbne. Powell opmuntret På NBC's Meet the Press sagde Powell, at han var »opmuntret over de samtaler, han havde haft med medlemmer af Sikkerhedsrådet« i de seneste dage. Udenrigsministeren tilføjede dog, at der er nogle af de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, som er stærkt imod«. Under samtalen med CNN gav Powell flere forklaringer på den voldsomme modstand mod en krig både ude og hjemme. Han spåede dog, at den offentlige mening i hvert fald i USA i sidste ende vil støtte Washingtons holdning Andre lande er ikke i samme grad som USA parat til at leve op til sine forpligtelser, tilføjede Powell. Efter hans opfattelse er det ikke USA, som sætter FN's fremtid på spil, men en Hussein der gennem 12 år har ignoreret 16 FN-resolutioner. »Det er på tide at stille Hussein til regnskab, og jeg beklager, at ikke alle nationer og befolkningerne i de pågældende lande forstår det«. Vetoretten Udenrigsministeren turde ikke udelukke, at et eller flere af de fem permanente medlemmer anvender deres vetoret. Frankrig, Kina og Rusland har givet udtryk for deres modstand mod en Irakkrig, men har kun antydet, at de måske vil bruge deres veto. »Jeg tror, at de fleste af de 10 valgte medlemmer af Sikkerhedsrådet gør deres stilling op i weekenden, og jeg har været i tæt kontakt med dem. Jeg har tillid til, at vi får de ni eller 10 nødvendige stemmer for at få vedtaget resolutionen, og så må vi se, om nogen ønsker at nedlægge veto«, sagde Powell. Siden afslutningen på den kolde krig er brugen af vetoretten faldet, og siden 1976 er det faktisk USA, som har brugt den oftest. I tidsrummet 1996 til 2002 blev vetoretten ifølge FNs egne opgørelser anvendt otte gange. To gange af kineserne og seks gange af amerikanerne. Frankrig, Storbritannien og Rusland brugte den slet ikke. Ifølge FN's charter har Sikkerhedsrådet hovedansvaret for opretholdelsen af international fred og sikkerhed. Hvert af rådets 15 medlemmer - fem er permanente, mens 10 er valgt for to år ad gangen - har én stemme. Ved procedurespørgsmål kræves et flertal på ni. I mere afgørende spørgsmål kræves ikke alene et flertal på ni, men også »samtykke« fra alle fem permanente i den forstand, at de enten skal stemme ja eller afstå fra at stemme. Denne regel, som skal skabe enstemmighed blandt stormagterne efter Anden Verdenskrig, kaldes som regel »vetoretten«. 252 vetoer Siden Sikkerhedsrådets første møde i 1946 har de fem permanente brugt deres vetoret 252 gange. Hertil skal lægges 43 vetoer i lukkede sessioner brugt til at blokere nomineringer til posten som FN's generalsekretær. Fra 1946 til 1955 var det især Sovjetunionen, som tog retten i anvendelse med 80 vetoer. De øvrige fire lande brugte den kun tre gange tilsammen. I perioden 1976-1985 blev den brugt 60 gange. USA stod for de 34 og briterne for 11. Sovjetunionens plads i Sikkerhedsrådet blev i 1991 overtaget af Rusland, mens Kinas plads indtil 1971 var besat af Taiwan, som dermed kunne benytte den kinesiske vetoret. Rusland og det nu hedengangne Sovjetunionen, som topper listen med 121 vetoer, var imod vestlig indblanding på Balkan i de tidlige 1990'ere; forsvarede sine invasioner af Tjekkoslovakiet og Afghanistan; og demonstrerede sin modstand mod adskillige amerikanske Mellemøst-resolutionsforslag i 1960erne og 1970erne. Washington har taget vetoretten i brug 76 gange især til at forsvare Israel med. USA brugte den også i 1980'erne i Grenada- og Nicaragua-spørgsmål. 32 gange har Storbritannien vetoet resolutioner især som støtte til USA i afrikanske og mellemøstlige spørgsmål. Frankrig brugte den 18 gange under den kolde krig som støtte til amerikanske og britiske vetoer. Kun fem gange har Kina nedlagt veto. Kineserne er imod indblanding i andre landes indre anliggender, men foretrækker som regel at afstå fra at stemme.