Texas henretter nummer 300

Delma Banks risikerer at blive en historisk fodnote - en berømmelse, som Banks helst vil være foruden. Onsdag bliver han nummer 300, som Texas henretter, siden staten genoptog dødsstraffen i 1982. Banks eneste håb er, at en højere retsinstans griber ind i sidste øjeblik. Ved at slå sin egen rekord Indtil dags dato har Texas henrettet ni i år og er godt på vej til at slå sin egen rekord på 40 fra 2000. Sidste år førte staten 33 ind i dødskammeret i Huntsville. Texas står for over en tredjedel af de henrettelser, som er gennemført i USA, siden Højesteret i 1976 tillod at genoptage dødsstraffen. Bush henrettede 152 Under præsident George W. Bushs seks år som guvernør i Texas blev 152 henrettet. I de fleste tilfælde reagerer samfundet og medierne stort set ikke på henrettelserne, men Banks' sag har for alvor fået modstandere af dødsstraf til at løfte øjenbrynene. For 23 år siden blev den nu 43-årige Banks kendt skyldig i mordet på den 16-årige Richard Whitehead, som blev skudt i byen Nash i 1980. Hvidt offer, sort mistænkt - en sikker opskrift Sagen ville næppe være endt som en dødsstrafsag, hvis ofret ikke havde været hvidt og den mistænkte sort. Det er næsten en sikker opskrift for dødsstraf i hvert fald i Texas, hvor man sørger for at holde sorte ude af juryerne. Anklagemyndighedens retningslinjer i byen Dallas lød indtil midten af 1970'erne: »Undgå jøder, negre, dagoer (italienere, portugisere og spaniere, red.), mexicanere og andre etniske minoriteter som jurymedlemmer, uanset hvor rige og veluddannede de måtte være«. 90 pct. sorte kvalificerede blev afvist Alle jurymedlemmerne i Banks' retssag var da også hvide, og statistikkerne viser, at det var ren rutine på det tidspunkt i Bowie amt, hvor Banks blev dømt. Over 80 procent af kvalificerede hvide blev godkendt som jurymedlemmer, mens flere end 90 procent af sorte kvalificerede blev afvist. Ingen vidner eller fingeraftryk Politiet fandt ingen fingeraftryk i Banks-sagen, der var ingen vidner til forbrydelsen og heller ikke noget motiv. Desuden havde den 21-årige Banks og far til to en ren straffeattest. Det hindrede ikke den hvide jury i at kende ham skyldig. Dagen efter dømte dommeren ham til døden. Tvivlsomme vidneudsagn Hele sagen bygger på vidneudsagn fra to narkomaner, Robert Farr og Charles Cook, som også var betalte stikkere for politiet. Cook var hovedvidnet. Banks havde ifølge Cooks version fortalt, at han havde myrdet en hvid teenager og også vist Cook sine blodplettede bukser. Betalte vidner Først år senere indrømmede Farr, at han havde modtaget 200 dollar som stikker. I 1999 erkendte Cook, at han slap for en langvarig straf for ildspåsættelse, hvis han »gjorde det godt« i sagen mod Banks. Dommere i brechen for Banks Ikke alene modstandere af dødsstraf advarer imod at begå et uigenkaldeligt justitsmord. Tre tidligere forbundsdommere har anmodet Højesteret om at blokere Delma Banks henrettelse, så sagen kan blive taget op igen.