EU lader Iran slippe

På trods af udbredt brug af steninger og offentlige henrettelser slipper Iran sandsynligvis for tiltale ved FN's Menneskerettighedskommission, som indledte sin årlige seks uger lange samling mandag. EU har tidligere hvert år fremsat en Iran-kritisk resolution for Kommissionen, men når EU's udenrigsministre mødes i Bruxelles i dag, vil de formentlig enes om ikke at gøre det i år. Det skyldes, at EU i oktober besluttede at indgå en såkaldt menneskerettighedsdialog med præstestyret i Teheran, hvor blandt andre embedsfolk, ministre og eksperter diskuterer menneskerettighedssituationen i både Iran og EU. Mere pres på Iran Dialogen udelukker i princippet ikke, at unionen også kommer med offentlig kritik af forholdene Iran - for eksempel FN-resolutioner - men en række EU-lande ønsker at give dialogen tid til at virke i fred og ro. Kritikere påpeger dog, at en dialog uden opbakning fra resolutioner risikerer at blive komplet tandløs og blot give præstestyret en undskyldning for at fortsætte undertrykkelsen. EU's eneste anden menneskerettighedsdialog - med Kina - har mildt sagt ikke ført til de store forbedringer på området, og det var Iran selv, der foreslog dialogen som en del af en større handels- og samarbejdsaftale med EU. En resolution ved Menneskerettighedskommissionen kunne lægge ekstra pres på iranerne, siger Amnesty Internationals Bruxelles-direktør, Dick Oosting: »Menneskerettighedskommissionen er det højeste internationale forum for menneskerettigheder. En resolution danner grundlag for at sende menneskerettighedsrapportører og særlige udsendinge til landet. Det betyder selvfølgelig ikke, at landet rent faktisk lukker rapportørerne ind, men presset for at gøre det er så meget større, og det er vigtigt at opretholde«, siger Dick Oosting. Resolutioner mod Sudan og Burma Mens Iran formentlig slipper, kan lande som Sudan, Burma, Congo og Israel som tidligere år regne med EU-sponserede resolutioner. Der kan også blive tale om resolutioner mod Zimbabwe, Nordkorea og Irak - den sidste dog alt afhængig af de kommende dage og ugers begivenheder. En anden genganger på EU's liste er Rusland på grund af krigen i Tjetjenien. Her går man i første omgang efter det, der hedder en formandsudtalelse, som russerne også tilslutter sig. Kan det ikke lade sig gøre at finde frem til en tekst, som alle parter kan acceptere, har EU-repræsentanterne et forslag til en decideret resolution liggende i skuffen. Den fremgangsmåde benyttede EU også ved sidste års samling i Menneskerettighedskommissionen, men forhandlingerne om en formandsudtalelse betød, at EU kom så sent i gang med selve Ruslandsresolutionen, at der ikke var tid til at samle tilstrækkelig opbakning blandt kommissionens medlemmer. Man tabte derfor afstemningen om resolutionen med en enkelt stemme. Det samme gjorde sig i øvrigt gældende for sidste års Iran-resolution.