FN gør klar til oprydning efter krigen

I takt med at bomber og missiler kommer til at falde over Irak, vil behovet for øjeblikkelig nødhjælp vokse dag for dag, og ødelæggelserne af bygninger og infrastrukturer rejser spørgsmålet om genopbygning af landet på længere sigt. Dertil kommer debatten om landets politiske fremtid og USA's fremtidige rolle. Alle disse temaer blev allerede berørt på krigens første dag af politiske ledere og organisationer over hele verden, og konflikterne lurer allerede forude. Vil ikke bare betale regningen efter USA Flere EU-lande ønsker for eksempel ikke at komme i den efterhånden klassiske rolle, hvor USA tager politiske beslutninger med førertrøjen på, mens Europa kommer til at betale regningen, som det allerede er ved at ske i Afghanistan. Alle taler om FN's rolle, men spørgsmålet er, om medlemslandene spytter tilstrækkeligt i kassen til, at FN efter krigen kan spille den rolle, organisationen ikke fik lov til før krigen. Men den umiddelbare dagsorden handler om det irakiske folks skæbne i de kommende dage og uger. FN-generalsekretær Kofi Annan appellerede til begge sider i konflikten om at beskytte de civile mod krigens grusomme omkostninger, som han sagde. »FN vil gøre, hvad vi kan for at bringe dem hjælp og støtte«, sagde han. Oliepenge til FN Spørgsmålet er så, hvordan det kan ske. Kofi Annan foreslog i går, at FN helt overtager det såkaldte olie for mad-program, der siden 1996 har ladet en del af Iraks oliepenge gå ind i en fond, som gjorde det muligt for den irakiske regering at købe mad og medicin. Nu foreslår Kofi Annan, at FN overtager hele administrationen af fonden i samarbejde med »de myndigheder, der udøver effektiv kontrol i landet«. Det er - nogle dage eller uger endnu - Saddam Husseins folk, men derefter kommer spørgsmålet, hvem FN skal samarbejde med? Det afhænger igen af, hvordan USA har tænkt sig at besætte og administrere landet, om det sker alene, om det sker i samarbejde med FN eller med en ny irakisk regering. Ved at bruge oliepengene får FN lettere ved at finansiere de kommende hjælpeprogrammer, for flere af FN's traditionelle store donorlande har selv økonomiske problemer eller er af politiske årsager trætte af hele tiden at skulle deltage økonomisk. Det gælder for eksempel Tyskland, der yder en stor indsats i Afghanistan og har gjort det på Balkan. Olieproduktion skrues i vejret Kofi Annans plan afhænger også af, om de amerikanske og britiske tropper hurtigt får kontrol over oliefelter og raffinaderier, så den igangværende beskedne olieproduktion i Irak kan fastholdes og langsomt skrues i vejret. Flere europæiske lande meldte sig allerede i går med tilbud om at bidrage til genopbygningen af landet. Den norske regering, der ikke støtter krigen mod Irak, går til gengæld allerede nu i gang med at opbygge et beredskab, som kan rykke ind i Irak, i det øjeblik USA siger ja. Nordmændene satser på at genopbygge veje, telekommunikation og kraftforsyning, ligesom de også planlægger en stor indsats på sundhedsområdet, meddelte regeringen i går. Penge til flygtninge I det hele taget kommer europæerne til at yde et væsentligt bidrag, og EU-kommissær Poul Nielson, der er ansvarlig for EU-kommissionens udvikings- og bistandspolitik, bad i går medlemslandene og Europaparlamentet om grønt lys til en ekstra bevilling på EU-nødhjælp til 100 millioner euro eller godt 750 millioner kroner. Der bliver brug for pengene. Den humanitære situation kan udvikle sig til et mareridt i løbet af kort tid, og nabolandet Iran forbereder sig på at modtage over en million flygtninge. »Hvis irakiske byer bliver angrebet, vil der strømme flere mod Iran«, sagde den iranske viceminister for flygtningeanliggender, Ahmad Hosseini, i går til nyhedsbureauet Reuters. Sidste uge regnede FN's Flygtningehøjkommissariat med en flygtningestrøm på godt en halv million, men alt afhænger af krigens forløb og intensiteten af kampene. Højkommissariatet konstaterede ved samme lejlighed, at det langtfra har modtaget de beløb, der var stillet FN i udsigt af flere medlemslande, og torsdag appellerede den iranske viceminister også om økonomisk hjælp for at kunne løse opgaven. Den jordanske afdeling af hjælpeorganisationen Røde Halvmåne bad i går også om hjælp til udvidelse af de lejre, jordanerne er ved at etablere nær grænsen til Irak.