Børn under 16 år bliver tilbageholdt som terrormistænkte på Guantánamo-basen i Cuba, har det amerikanske militær bekræftet. I går bragte den australske tv-station ABC historien om de unge terrormistænkte på den topsikrede militærbase. Generalmajor på militærbasen, Geoffrey Miller, bekræfter historien, men han vil ikke oplyse antallet af børn, fra hvilke lande de kommer, eller præcis hvor gamle de unge terrormistænkte er. Fanget inden for de seneste måneder Alle er blevet fanget som såkaldt aktive kombattanter mod USA og er bragt til Guantanamo inden for de seneste måneder, oplyser Miller. Selv om de unge fanger sidder adskilt fra de ældre fanger, bliver de betegnet som lige så farlige som de andre tilbageholdte. Der er 650 fanger fra 42 forskellige lande på basen. Heriblandt to briter, to australiere, en svensker og en dansker. Fanger behandles for mentale problemer Fangerne betragtes som "illegale kombattanter" og har som andre krigsfanger ikke ret til at blive stillet for en domstol. Ingen af fangerne ved, hvor lang tid de skal holdes fanget på basen, og mindst 16 har forsøgt at begå selvmord. »Omtrent 75 fanger bliver behandlet for mentale problemer«, sagde Miller for få dage siden til den amerikanske South Carolina avis, The State. To gange om ugen har de ret til 20 minutters motion og et bad. Resten af tiden sidder fangerne i deres celler, der er 2,4 meter lange og 2 meter brede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Omar Alkhatib
I mange år insisterede jeg på, at jeg var dansker som alle andre. Men det passer jo ikke
Lyt til artiklenLæst op af Omar Alkhatib
00:00
Klumme af Christian Jensen




























