Nordkoreansk skib mistænkt for heroinsmugleri

Lyt til artiklen

Australiens politi har for anden gang på en måned beslaglagt et stort parti heroin, som menes at stamme fra et nordkoreansk skib. Mistanken er endnu en gang rettet mod den nordkoreanske regering. Politiet er overbevist om, at heroinen er smidt ud fra et nordkoreansk ejet skib "Pong Su", som blev bordet ud for Sydney i sidste måned efter mistanke om narkosmugling, skriver Reuters. Skibet blev bordet, efter at 50 kilo blev fundet i en bil i byen Lorne i den sydlige stat Victoria, og det udløste en strid mellem de to lande. Nu har politiet fundet 75 kilo heroin gemt i nogle buske vest for Lorne, som politiet mener stammer fra det nordkoreanske skib. Nordkoreas regering under mistanke »Vi havde på fornemmelsen, at der var smidt mere narkotika ud fra skibet«, siger en talsmand for det australske politi, Graham Ashton. Den australske udenrigsminister aAlexander Downer siger, at hans mistanke om, at den nordkoreanske regering er involveret i omfattende narkohandel skærpes af, at der var medlemmer af Koreansk Arbejder Parti ombord på skibet. Det afviser den nordkoreanske regering.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her