Den belgiske anklagemyndighed meddeler, at en irakisk mand er blevet anholdt mistænkt for at have stået bag en serie breve, der onsdag blev fundet med kemiske stoffer fra nervegas. Ifølge en talsmand for den belgiske statsanklager er manden 45 år. De i alt 10 breve, der blandt andet var sendt til den belgiske premierministers, Guy Verhofstadts, kontor samt den amerikanske og britiske ambassade, blev opsnappet af myndighederne på posthuse flere steder i landet. Nervegas Politiet frygtede i første omgang, at pulver i tre af brevene var miltbrandbakterier, som dræbte fem personer via lignende breve i USA i perioden efter terrorangrebene 11. september 2001. Senere på onsdagen forlød det, at nogle breve indeholdt rottegift, men ifølge resultatet af myndighedernes undersøgelser skal der være fundet breve med kemiske stoffer, som benyttes i nervegas.
Iraker mistænkt for at stå bag kemiske breve i Belgien
Lyt til artiklen