USA har brug for hjælp i Irak

Krigen mod Irak var en formssag for den amerikanske militærgigant, men besættelsen er en langt større udfordring. Dobbelt så dyrt som beregnet Desuden er besættelsen blevet dobbelt så dyr som beregnet, og det går langsomt op for flere og flere amerikanerne, at de har brug for hjælp til at vinde freden - også fra forhadte krigsmodstandere som Frankrig og Tyskland. Selv om krigen stoppede for over to måneder siden, og USA hævder, at næsten 50 lande bidrager til opbygningen af et nyt Irak, så ved alle og enhver, at det er USA's operation, og at det er amerikanske skatteydere, der står for finansieringen. Forsvarsminister Donald Rumsfeld har over for Kongressen oplyst, at Irakkrigen koster næsten dobbelt så meget som beregnet. Den var anslået til at koste to milliarder dollar eller 13 milliarder kroner om måneden. Siden januar har den i gennemsnit kostet 3,9 milliarder dollar eller 25,3 milliarder kroner om måneden. En lille mia. dollar til Afghanistan-engagement Pengene dækker kun de militære operationer med den nuværende styrke såsom brændstof, transport, mad, våben og personel, men ikke genopbygningen. Oveni skal lægges de 900-950 millioner dollar, som Afghanistankrigen ifølge New York Times koster om måneden. For øjeblikket har USA godt 145.000 soldater i Irak, mens andre lande bidrager med 19.000. Rumsfeld håber, at det tal vil stige til 30.000 til oktober, så de amerikanske styrker kan blive aflastet. Kolde fødder Pentagon ser imidlertid ud til at have besvær med at nå det mål. Tre af de lande, som man havde satset på ville bidrage med store troppekontingenter - Indien, Pakistan og Portugal - er ved at få kolde fødder. Pentagon havde håbet, at de ville indsætte 25.000 til 30.000 soldater. Portugal har nu bekræftet, at man kun vil sende 120 paramilitære politibetjente og ingen regulære soldater, skriver USA Today. Portugiserne siger, at de på ny vil overveje at sende soldater, hvis FN eller NATO godkender en styrke. 'Behov for FN-mandat' Inderne og pakistanerne siger ligeledes, at de har brug for et FN-mandat, som kan skabe en fredsbevarende styrke, før de sender soldater til Irak. Begge lande ønsker også, at USA skal dække udgifterne og er imod, at deres soldater skal være under amerikansk kommando. Flere og flere amerikanske militæreksperter og -analytikere siger, at USA har brug for hjælp, fordi man står over for en kamp, som er langt vanskeligere end selve krigen. De amerikanske soldaters aggressive fremfærd provokerer irakerne og skaber blot yderligere modstand. Flere soldater Derfor må lande med mere erfaring i fredsskabelse og -bevaring bidrage. Bill Clintons tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Samuel Berger, gav i går på tv-stationen CNN tre bud på, hvordan situationen i Irak kan bedres: