USA må gå tiggergang til krigs-modstandere

Udgifterne til Irakkrigen galopperer af sted, og selv om USA's præsident George W. Bush erklærede »større kamphandlinger« for slut 1. maj, så lider amerikanerne daglige tab. Donorkonference USA må nu nærmest gå tiggergang blandt modstandere af krigen for at få økonomisk bistand til genopbygningen af Irak og soldater til at nedkæmpe den fortsatte modstand. USA planlægger en stor donorkonference i New York til oktober. På et forberedende møde i juni deltog over 50 interesserede lande, Verdensbanken, FN, Den Internationale Valutafond og flere uafhængige bistandsorganisationer. Allerede inden starten er amerikanerne løbet ind i de sædvanlige diplomatiske problemer, skriver New York Times. Potentielle donorer er betænkelige ved at finansiere en militær operation, som de var modstandere af. De kræver en adskillelse af genopbygningen og den militære besættelse. Studehandel Amerikanske eksperter siger, at en studehandel er i støbeskeen. Jo mere USA har brug for andre lande til at styre Irak, jo mere villig er Washington til at dele magten. Det slår først og fremmest igennem på det økonomiske område, men kan også komme til at gælde militært. Behovet for militær forstærkning fra andre lande blev tydeligt illustreret i går, da forsvarsministeriet Pentagon til stor forfærdelse for soldater og deres familier meddelte, at de 15.000 soldater i den 3. infanteridivision, som førte an i angrebet på Bagdad, ikke som planlagt kommer hjem til september, men senere på efteråret, dog uden at angive en dato. Det vækker minder om Vietnam. Brug for 320.000 soldater Militære analytikere siger, at der for at sikre fred i Irak er behov for det dobbelte af de omkring 160.000 udenlandske soldater, som befinder sig i Irak. USA skal dog ikke forvente den store hjælp fra den såkaldte koalition. På trods af et stort amerikansk pres har Indien definitivt meddelt, at man ikke vil sende soldater. USA havde håbet på 17.000 indiske soldater. Amerikanerne må i stedet trøste sig med soldater fra Honduras. Det mellemamerikanske land har foreløbig sendt fire officerer, som skal forberede 370 soldaters ankomst. Naboerne i El Salvador, Nicaragua og Den Dominikanske Republik ventes også at sende soldater, men de fire landes styrke når kun op på 1.200 mand. Igen guerillakrig Pentagon afviser, at der er tale om guerillakrig i Irak, selv om det minder mere og mere om et vietnamesisk hængedynd. Nyhedsmagasinet Newsweek skriver, at Saddam Hussein lige fra begyndelsen havde planlagt en guerillakrig. Allerede 23. januar udsendte Iraks hemmelige politi, Mukhabarat, en ordre om, hvordan man skulle bekæmpe de amerikanske besættelsesstyrker efter Bagdads fald med sabotagehandlinger og skabe kaos. Råd uden formand Den kaotiske tilstand har ikke gjort det nemmere for det 25 mand store irakiske regeringsråd, USA har udpeget. Rådet skal i en overgangsperiode udfylde tomrummet efter Saddam Hussein. Rådet blev dannet søndag, men har foreløbig udsat valget af en formand. I stedet er man enedes om at udarbejde et politisk manifest, sende en delegation til FN for at få international anerkendelse og oprette en krigsforbryderdomstol, som skal gøre op med Saddam Husseins forbryderiske regime. Herunder også Saddam Hussein og hans nærmeste støtter, siger en repræsentant for en af fraktionerne i rådet til Reuters.