Succes for medicin mod hiv

Kampen mod hiv og aids er langtfra slut. Det vidner de skyhøje smittetal fra især Afrika om - 30 millioner lever i dag med hiv eller aids på dette kontinent. Men ikke desto mindre har lægerne allerede tilføjet sygdommen et slag, der på længere sigt kan vise sig at være dødeligt. Navnet på det effektive våben i bekæmpelsen af hiv er HAART (highly active antiretroviral therapy). Sensation Mange uden for patient- og lægekredse bemærkede det måske næppe, men HAART var ved sin fremkomst i 1996 i virkeligheden intet mindre end en sensation. Et fremskridt, der fortjener at nævnes i samme åndedrag som opdagelsen af penicillinet. Der var ikke tale om udviklingen af ét enkelt præparat, men derimod om at kombinere flere allerede kendte antiretrovirale produkter til en slagkraftig enhed. Styrtdyk Kombinationsbehandlingen betød, at aids-patienternes chance for at overleve en hidtil uhelbredelig sygdom pludselig var til stede. Overalt, hvor sundhedssystemet og pengekassen tillod at benytte den nye og kostbare behandlingsform, begyndte dødstallene at styrtdykke. En netop offentliggjort undersøgelse fra den såkaldte EuroSIDA-gruppe i tidsskriftet The Lancet viser, at der med HAART ikke blot var tale om en hurtig gevinst. 9.800 patienter i 70 europæiske hiv-centre er fulgt af lægerne. Fremskridtet har bidt sig fast, og gruppen konkluderer, at faldet i dødelighed og sygelighed efter introduktionen af HAART er fastholdt. Gruppen peger på, at dødsraten i Europa inden for to år efter udbredelsen af HAART faldt til under en femtedel af raten før kombinationsbehandlingens indførelse. I 1994, da dødstallet var på sit højeste, døde 236 danskere af aids. Allerede i 1999 var ofrenes antal bragt ned til 37. Stort fald i USA Også USA, hvor aids for første gang blev konstateret i begyndelsen af 1980'erne, har mærket medicinens effektivitet. I 1995 døde 51.000 af aids - i 2001 var tallet 15.000. Muligheden for at kombinere forskellige præparater har vist sig at være et rent guldæg for bekæmpelsen af hiv, virusset, der står bag og fører til aids. Førsteudgaven af den lille dræber blev isoleret i et laboratorium i 1983 og fik navnet hiv - senere omdøbt til hiv-1. 20-års-jubilæet er i øvrigt en begivenhed, der er blevet fejret ved den netop overståede aids-konference i Paris. Med god grund. For uden sikker viden om virussets natur og struktur havde enhver bekæmpelse af sygdommen været umulig og HAART-konceptet utænkeligt. Det bedste der findes Så længe det ikke er lykkedes at finde en vaccine, som blandt andet på grund af hiv-virussets konstante mutationer har vist sig at være en sværere opgave at løse end forudset, er HAART det bedste, der findes. Derfor frygter lægerne mere end noget andet resistens mod denne medicin. Og frygten er velbegrundet. På konferencen i Paris offentliggjordes i går en ny undersøgelse - den hidtil største af sin art - om resistens. Den viser, at én ud af 10 nysmittede hiv-positive europæere er inficeret med virus, der er modstandsdygtig over for mindst ét antiretroviralt præparat. »Det betyder, at vi bliver nødt til at udvikle nye typer medicin hele tiden, og det betyder også, at vi må fastholde de forskningsbaserede medicinalfirmaers interesse for hiv. For hvis de taber interessen, kommer der et tidspunkt, hvor vi vil være i en desperat situation«, siger Joep Lange, præsident for det Internationale AIDS Selskab, til Reuters.