Journalister fængsles i Irak

For anden gang på 10 dage blev et kamerahold fra den arabiske tv-station al-Jazeera søndag arresteret i Irak. Begge gange har kameraholdet filmet angreb på amerikanske soldater eller irakisk politi, og det tolker amerikanerne som 'at tilskynde til vold'. Søndagens arrestation skete i Mosul. En talsmand for al-Jazeera siger til nyhedsbureauerne, at stationens korrespondent og hans chauffør så skud blive affyret fra en irakisk bil mod amerikanske soldater. De to filmede optrinnet og blev arresteret af amerikanerne. Flere tvhold anholdt Et andet kamerahold fra al-Jazeera blev 17. juli fængslet i et døgn i Ramadi vest for Bagdad. Her var begrundelsen, at de havde filmet et angreb på en politistation. Og i juni blev et iransk kamerahold arresteret og deres film konfiskeret, fordi de havde filmet en demonstration. »Vi håbede efter Bagdads fald, at situationen i Irak ville blive forandret til det bedre, så medierne frit kunne rapportere om begivenhederne, men det er ikke sket. Det er desværre ikke noget, der overrasker mig«, siger egypteren Hussein Amin, der er leder af Fakultet for Massekommunikation og Journalistik ved American University i Kairo. 'Meget partisk journalistik' Den amerikanske viceforsvarsminister, Paul Wolfowitz, sagde til tv-stationen Fox News, at al-Jazeera og en anden arabisk satellitkanal, al-Arabiya, er skyldige i »meget partisk journalistik, som har den virkning at tilskynde til vold mod vores tropper«. Han oplyste, at USA har bedt de to tv-stationers ejere om »en vis balance i deres dækning«. Wolfowitz sagde, at tv-stationerne har forbindelser til regeringer, som burde gribe ind. Al-Jazeera hører hjemme i Qatar og har forbindelser til styret der, mens al-Arabiya er baseret i De Forenede Arabiske Emirater. En af tv-stationens ejere er en saudiarabisk forretningsmand med forbindelser til Saudi-Arabiens regering. Slem periode Fængslingerne vidner om, at amerikanerne og deres allierede i irakisk politi er meget ømfindtlige. Men den seneste halvanden uge har også været den hidtil værste periode for de amerikanske styrker, siden krigen officielt blev erklæret for slut 1. maj. Alene på ét døgn fra lørdag morgen til søndag morgen blev fem soldater dræbt i tre angreb forskellige steder i Irak, og det var de blodigste 24 timer siden selve krigen. Hver eneste dag er der i gennemsnit 13 angreb på amerikanske soldater, oplyser USA's militær. Angreb efter sønners død I alt er 49 amerikanere blevet dræbt siden 1. maj. En tredjedel af dødsfaldene er sket på den sidste halvanden uge. Og der er ingen tegn på, at de irakiske modstandsfolk har mistet modet, efter at amerikanske styrker i netop Mosul dræbte Saddam Husseins to sønner, Uday og Qusay, for seks dage siden. De to brødres død har - stik mod USA's egne forventninger - givet ny modvind for amerikanerne. Mange irakere er vrede over, at Uday og Qusay fortsat ikke er blevet begravet. Ifølge muslimsk skik skal afdøde i jorden inden for et døgn. Hån mod muslimer Selv om brødrene var upopulære, udlægges den manglende begravelse som en bevidst hån mod muslimerne. I går sagde en af klanlederne fra Uday og Qusays klan, at han havde anmodet om at få ligene udleveret, men det blev nægtet af en amerikansk embedsmand. »Han sagde til mig, at Saddam Hussein selv kan komme og hente dem«, sagde Mahmoud al-Nada, der til ingen nytte henviste til både sin religion og til, at amerikanerne kunne overvåge begravelsen. Den slags nyheder bidrager til den generelle opfattelse i Irak og den arabiske verden af, at amerikanerne i stedet for den lovede frihed er kommet med et nyt diktatur. Overgrebene mod pressen passer ind i dette billede. Det er i den arabiske verden ikke blevet glemt, at al-Jazeeras kontor i Bagdad blev bombet dagen før hovedstadens fald, hvorved en populær journalist blev dræbt. Dekret om medier I begyndelsen af juni udstedte USA's civile administrator i Irak, Paul Bremmer, et dekret om det, han betegnede som »fjendtlig medieaktivitet«. Ifølge dekretet kan amerikanerne arrestere mediefolk, der »tilskynder til vold« mod de amerikanske og britiske styrker eller mod etniske og religiøse mindretal. Det kan straffes med op til et års fængsel - og den eneste appelmulighed er til den amerikansk-britiske koalitionsmyndighed (CPA) selv. »Appelproceduren er ikke ligefrem troværdig. Den udelukker enhver uafhængig instans og består blot i at skrive et brev til CPA«, skriver den internationale bevægelse Reportere Uden Grænser i en rapport, der udkom sidste uge.