Serbisk borgmester fik livstid

For første gang er en krigsforbryder fra Bosnien idømt livsvarigt fængsel. Torsdag fik den 41-årige læge og tidligere borgmester i den bosnisk-serbiske by Prijedor, Milomir Stakic, den hårde dom af Haag-domstolen for krigsforbrydelser og etnisk udrensning under krigen i Bosnien. Han blev dømt medansvarlig for oprettelsen af de berygtede fangelejre Omarska, Keraterm og Trnopolje i 1992, hvor tusinder af bosniske muslimer blev holdt fanget under umenneskelige forhold, og hvor hundreder blev myrdet, tortureret og voldtaget. »Ubeskrivelige grusomheder« »På trods af det omfattende mønster (for etnisk udrensning, red.) og ubeskrivelige grusomheder mod ikkeserbere i Prijedor finder retten det ikke bevist, at det er en sag om folkedrab, men et tilfælde af forfølgelse, deportationer og udryddelse«, sagde dommer Wolfgang Schömburg i sin retsbelæring. Anklagemyndigheden havde anført, at Stakic var med i den bosnisk-serbiske topledelse og var med til at oprette de tre berygtede kz-lejre. Han var tæt på hele den bosnisk-serbiske ledelse og fik sine ordrer direkte fra Radovan Karadzic, der var præsident under krigen, og som stadig er på fri fod. Prijedor var før krigen et blandet serbisk og bosnisk-muslimsk område i den nordøstlige del af landet. For serberne var det vigtigt at få renset området for alle ikkeserbere, så de fik fuld kontrol over området, der kontrollerede adgangen til de serbiske enklaver i Kroatien, de såkaldte Krajina-provinser. Det var et led i forsøget på at skabe et Storserbien, efter at Jugoslavien begyndte at falde fra hinanden. Betroet mand Stakic var den drivende kraft og manden i centrum, da udrensningen af bosniske muslimer blev beordret i og omkring Prijedor. Tusinder af bosniske muslimer blev taget til fange og anbragt i de tre lejre, hvor forholdene var ubeskriveligt grusomme. Formålet var at skabe så megen terror, at alle ikkeserbere flygtede ud af området. Det lykkedes i meget stor udstrækning, men så sent som i 1995 fik Stakic hjælp fra den nu myrdede militsleder Arkan, Zeljko Raznatovic til at fordrive de sidste fra regionen. Officielt trådte Stakic tilbage som borgmester i 1993 og blev direktør for Prijedors hospitalsvæsen, men i 1996 blev han genindsat som borgmester af Karadzic, der havde brug for en betroet medhjælper. Han var hele tiden manden, der bestemte, hvad der skulle til for at holde regionen 'etnisk ren'. Brandbomber I 1996 fik han en liste fra FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, med navne og adresser på 96 bosnisk-muslimske familier, der ønskede at vende tilbage til deres huse og landsbyer i Prijedors kommune. Kort tid efter blev alle 96 huse bombet og nedbrændt. Stakic nægtede at have haft noget at gøre med dette. Under hele retssagen har han afvist, at han var skyldig. Han gjorde kun, hvad han fik ordre til, erklærede han. Han havde hele tiden ønsket at træde ud af politik og koncentrere sig om sin lægeprofession, erklærede han igen og igen. Den hidtil hårdeste dom i Haag var 46 års fængsel til den bosnisk-serbiske general Radislav Krstic for hans medansvar for massakren i Srebrenica, hvor over 7.000 muslimske mænd og drenge blev myrdet i sommeren 1995.