Det varme klima slår til som terror

En forøget menneskeskabt drivhuseffekt er en uomgængelig realitet, der verden over koster liv. Hvis statsledere som USA's præsident George W. Bush og Storbritanniens premierminister Tony Blair prioriterer deres borgeres sikkerhed, skal de tage klimaændringer lige så alvorligt som kampen mod terrorisme og masseødelæggelsesvåben. Usædvanligt ordavalg Den tidligere chef for det britiske meteorologiske institut, The Met Office, sir John Houghton har med et usædvanligt ordvalg for en videnskabsmand vakt opsigt i Storbritannien. I et indlæg i The Guardian skriver John Houghton, at »konsekvenserne af global opvarmning er så alvorlige, at jeg ikke har problemer med at beskrive den som et masseødelæggelsesvåben«. Houghton påpeger, at hverken masseødelæggelsesvåben, terrorisme eller klimaforandringer respekterer landegrænser. »Klimaforandringer kan slå til hvor som helst i en hvilken som helst form. Som en varmebølge, en tørke, en oversvømmelse eller en voldsom storm. Global opvarmning er ikke kun et problem for fremtiden. 1990'erne var formentlig det varmeste årti i 1.000 år og 1998 det varmeste år. Den globale opvarmning er her allerede«, skriver forskeren. Forsøger at skære ind til benet Han forsøger dermed politisk og videnskabeligt at skære ind til benet på et tidspunkt, hvor Ruslands præsident Vladimir Putin overvejer at godkende FN's klimaaftale fra Kyoto, og USA's præsident George W. Bush er under pres fra topdemokrater for at tage drivhuseffekten alvorligt. Joe Liebermann og andre har netop foreslået, at USA opretter et marked for CO2-handel. Svaret fra George W. Bush har - ud over et nej - været et forslag om mere klimaforskning. Vi ved en masseEr De i tvivl om, at den menneskeskabte drivhuseffekt er en realitet? Kan der være andre forklaringer på den opvarmning, vi har set - for eksempel ændringer i solens udstråling eller naturlige svingninger i Jordens klima?

»Den grundlæggende videnskab og klimamodellerne levner ingen tvivl om, at menneskets afbrænding af olie og kul år for år øger CO2-koncentrationen i atmosfæren. Vi ved, præcis hvor meget af atmosfærens kulstof der kommer fra fossile brændsler, vi ved, at CO2 er en drivhusgas, der holder på solens varme, og vi ved, at det bliver varmere og varmere. De fysiske mekanismer forstår vi, selv om der selvfølgelig er tale om et uhyre kompliceret system«, siger sir John Houghton til Politiken. Han understreger, at ændringer i solens aktivitet og naturlig variation i Jordens klima selvsagt spiller ind på klimaet, men han er ikke i tvivl om, at mennesket er i gang med at påvirke klimaet. Op gennem det 20. århundrede er det blevet godt 0,6 grader varmere - herfor må den forøgede drivhuseffekt påtage sig hovedansvaret. En del tyder på, at opvarmningen kunne have været kraftigere, hvis det ikke var for en anden type forurening fra skorstene og udstødningsrør: Svovl og andre partikler dæmper opvarmningen. Millioner bliver ramt Efterhånden som stadig flere lande får nedbragt udledning af disse direkte sundhedsskadelige partikler, vil drivhuseffekten accelerere, hvilket for nylig fik klimaforskere til at opskrive de mulige konsekvenser for det 21. århundrede. Hvor FN's klimapanel IPCC officielt forventer ekstra 1,4 til 5,8 grader i gennemsnit spredt ud over Jorden, så regner nogle forskere nu med, at 'vi' kan komme til at opleve ekstra 10 grader. Nogle mener, at Deres sammenligning med masseødelæggelsesvåben er en overdrivelse. Hvorfor har De valgt det billede?

»Det lyder måske som en overdrivelse, men udgangspunktet er, at USA og Storbritannien vil bekæmpe terrorisme og masseødelæggelsesvåben. Det er vigtigt, men på den anden side ignorerer de (Bush og Blair, red.) de enorme miljøfarer, vi står over for, og som vil få betydning for mennesker overalt på kloden. Konsekvenserne vil ramme tilfældigt, men især en række udviklingslande - for eksempel Bangladesh og Egypten - vil blive påvirket. Millioner af mennesker vil blive ramt af stigende vandstande eller tørke«, siger Houghton. Han forventer, at også mange industrilande vil blive påført store omkostninger af et varmere og mere ustabilt klima. I hans eget land, England, kan det for eksempel blive rasende dyrt at sikre London mod oversvømmelser, siger han. En slags beviserHvilke reaktioner har De fået på sammenligningen?

»Jeg har naturligvis fået ros fra de grønne lobbyister. Folk, der er imod handling, mener, at sammenligningen er langt ude i hampen. Det gælder for eksempel repræsentanter for højreorienterede økonomiske institutter. Reaktioner fra andre forskere? Jeg ved ikke, hvad alle andre forskere mener, men de, jeg har hørt fra, mener, at sammenligningen er dristig og great. Jeg har ikke fået negative reaktioner fra videnskabsfolk, og jeg synes stadig, det er en logisk sammenligning«, siger sir John Houghton efter tre dages britisk debat. De påpeger i The Guardian, at 1.500 indere er døde som følge af en varmebølge med temperaturer på op til 49 grader, og at tornadoer i USA har dræbt 41. Er det eksempler på 'den rygende pisto' - altså beviset på klimaforandringer?

»Det er en slags beviser. Verden har altid oplevet den slags. Sådan er klimaet. Derfor bliver vi nødt til at se på tendenser i antal og intensitet. Tilsammen giver det et mønster, og mønsteret er 'the smoking gun'«, siger John Houghton, der for nylig trådte et skridt tilbage efter at have haft en nøgleposition i FN's klimapanel IPCC. Klimapanelet behandler videnskabeligt materiale fra flere tusinde forskere og forsøger at konkludere på den samlede viden. Konklusionerne danner baggrund for politiske beslutninger under FN's klimakonvention fra 1992 og Kyotoaftalen fra 1997. Kan man beskrive det politiske valg sådan: Hvis vi gør en masse for at minimere CO2-udslippet, så vil temperaturen stige 2 grader. Hvis vi nyder livet og bruger løs af olien og kullene, så bliver det 6 eller måske 10 grader varmere?

»Det bliver meget svært at skære CO2-udslippene ned til et niveau, der svarer til 2 grader. Det bliver næsten umuligt at nå. Dertil kommer, at udslippene af andre drivhusgasser - metan og lattergas - også vokser«, siger sir John Houghton, der om konsekvenserne af ekstra 5-10 grader siger, at de er »svære at beskrive eller forestille sig«. Netop derfor bør verdens nationer, anbefaler Houghton, stile efter at stabilere CO2-koncentrationen i atmosfæren på 450 milliontedele mod 370 i dag og 280, før industrialiseringen tog fart. Det vil kræve, at lande som England - og Danmark - mindsker sine udledninger med i hvert fald 80 procent inden år 2100. »En 60-procents reduktion i Storbritannien inden 2050 er mulig«, siger sir John Houghton. Han er fortsat tilknyttet IPCC, men får stadig flere job for multinationale selskaber, der har set røde advarselslamper blinke over den blå planet. Derudover er Houghton ved at opdatere sin bog 'Global Warming: The Complete Briefing'.