Plyndringer plager Irak

Det skulle have været så godt, når først Irak var blevet befriet for Saddam Husseins årtier gamle jerngreb, men de seneste dages opblussen af plyndringer og sammenstød mellem irakere og udenlandske soldater vidner om, at vejen mod demokrati og stabilitet i Irak stadigvæk er lang. Flere bombesprængninger Weekenden har således ikke kun budt på en dansk soldats død under en skudveksling med irakere på plyndringstogt vest for Basra i den sydlige del af landet. Alene søndag blev en olierørledning fra Kirkuks oliefelter til Ceyhan i Tyrkiet udsat for en bombesprængning for anden gang på få dage, mens en hovedvandledning i Bagdad blev ramt af et sabotageangreb af ukendte gerningsmænd, hvilket afskar 300.000 menneskers vandforsyninger. Sent dagen før blev seks irakere dræbt og 59 såret under et morterangreb på et fængsel i udkanten af Bagdad. En kameramand for det britiske nyhedsbureau Reuters blev i går dræbt af skud, mens han var ved at filme nær fængslet, sagde vidner. Vigtig olieledning Olierørledningen i Kirkuk er af vital betydning for olieeksporten og dermed også for Iraks økonomi. Ifølge Iraks guvernør medfører den brændende olierørledning et tab for landets skrantende økonomi på 46 millioner kroner om dagen, oplyste Reuters i går. Siden Saddam Hussein blev styrtet i april, har den irakiske olieforsyning været et yndet mål for sabotageaktioner For de amerikanske besættelsestropper var det i går uklart, hvem der stod bag morterangrebet på Abu Ghazar-fængslet i Bagdads vestlige udkant, oplyste Ritzau. Fængslet husede omkring 500 indsatte, både almindelige kriminelle og formodede antiamerikanske guerillasoldater, og det var en af Saddam Husseins mest berygtede anstalter. Sabotagen og sammenstødene mellem de amerikansk ledede besættelsesstyrker og utilfredse irakere er ikke helt vilkårlige, men styret af flere grupperinger med forskellige bevæggrunde, både politik, desperation og regulær kriminalitet, i enklaver over hele Irak. Sunnimuslimsk oprør Urolighederne koncentrerer sig i to sunnimuslimske områder omkring Bagdad, mener den irakiske sociolog Faleh A Jabar i en analyse for BBC. Den ene er Anbar-provinsen vest og nordvest for Bagdad, hvor mange mennesker bekender sig til en stærk arabisk identitetsfølelse, nære stammetilhørsforhold og en yderliggående islamisk retning. Efter at have haft en del fremtrædende repræsentanter i det faldne regime føler mange sig nu marginaliserede af overgangsregeringen og den udenlandske tilstedeværelse. Den anden enklave omkring hovedstaden, et område i den fattige Diyala-provins øst for Bagdad, huser en etnisk blanding af både arabere, kurdere og turkmenere. I den arabiske del af befolkning hersker der ligesom i Anbar-provinsen meget stærke følelser, hvad angår stammetilhørsforhold og den sunnimuslimske tro. Også her har man lidt politiske tab efter diktatorens fald. Derudover eksisterer der ifølge Jabar forskellige modstandsgrupper i den nordirakiske by Mosul. Fælles for dem alle er deres indgroede antiamerikanisme. Situationen i det sydlige Irak har indtil videre været stabil, men ifølge BBC har den stigende mangel på vand og elektricitet i de seneste dage ansporet til uroligheder. Blandt andet blev en britisk soldat dræbt torsdag i sidste uge, da en bombe sprang i Basra.