Australsk højrepolitiker i fængsel for fusk

Lyt til artiklen

Den tidligere leder af det australske parti One Nation, Pauline Hanson, er netop idømt tre års fængsel sammen med partiets medgrundlægger, David Ettridge, for valgfusk. De to startede partiet, der senere fik stor tilslutning blandt vælgere i staten Queensland, i 1997, men pyntede tilsyneladende på partiets tilslutning, da det skulle registreres. I følge dommeren i Brisbane fremviste Hanson og Ettridge en liste med 500 navne på medlemmer af partiet som grundlag for at få partiet valgregistreret. Ingen af de 500 mennesker på listen var dog mere end blot støtter af partiet og havde aldrig været registreret som medlemmer. Fastholder sin uskyld Efter onsdagens dom fastholdt den højreorienterede Pauline Hanson, som i øvrigt også blev anklaget og dømt for at have snydt sig til godt 2 mio. kr. ekstra i valgstøtte, sin uskyld: »Det er noget sludder, jeg er uskyldig... Det her er jo latterligt«, sagde hun til den australske avis The Age. Også Ettridge fastholdt sin uskyld. Pauline Hanson har siden sin entre på den politiske scene i Australien været et yndet samtaleemne. Den tidligere fish and chips-sælger er således blandt andet blevet kendt for at foreslå, at regeringen trykte flere pengesedler, så den australske befolkning blev rigere, samt for sine fikse spadseredragter, der på forunderligvis placerede hende på et kvindeblads top-ti liste over australiens mest sexede kvinder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her