USA atter isoleret i FN

USA kom tirsdag i knibe i FN's Sikkerhedsråd, da Mexico, støttet af Frankrig, Tyskland, Rusland, Bulgarien og Syrien, fremlagde et resolutionsforslag, der vil gøre angreb på FN-folk og andre, der arbejder under FN's paraply, til en krigsforbrydelse, der i sidste instans kan straffes af Den Internationale Krigsforbryderdomstol, ICC. USA modsætter sig med næb og kløer at acceptere noget, der legitimerer ICC. Igennem måneder har den amerikanske regering lagt pres på en lang række lande for at sikre, at amerikansk personel ikke kan blive stillet for ICC. USAs modstand kaldes 'skammelig' I det resolutionsforslag, som nu forhandles, fastslås det, at »angreb på personel, der udfører humanitær hjælp eller fredsbevarende missioner under FN's Charter er en krigsforbrydelse i overensstemmelse med Romstatutten for ICC, der trådte i kraft 1. juli 2002«. »Efter de tragiske drab på hjælpearbejdere i Bagdad er den amerikanske modstand mod den foreslåede resolution skammelig«, siger Richard Dicker, der er chef for Human Rights Watchs retsafdeling. »USA burde ikke lade sit dårligt gennemtænkte og ideologisk motiverede korstog mod ICC stå i vejen for bestræbelser for at beskytte humanitære hjælpearbejdere«, mener Dicker. Da FN i juni vedtog resolution 1487 om Irak, fik USA indføjet en paragraf, der undtager koalitionstropperne fra ICC's jurisdiktion. Det samme skete 1. august, da FN gav autorisation til at sende en fredsstyrke til Liberia. Amerikansk utilfredshed med formuleringer Den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, var i lørdags i telefonkontakt med sin mexicanske kollega, Luis Ernesto Derbez, oplyser talsmanden Philip Reeker. »Vi accepterer fuldt ud behovet for at beskytte hjælpearbejdere, men vi er bekymrede over teksten i resolutionen. Der er sproglige formuleringer, der er unødvendige«, siger Reeker. Den amerikanske regering mener, at ICC er en krænkelse af landets suverænitet og åbner muligheden for politisk motiverede anklager mod amerikanske borgere i udlandet. Bilbombe gør modstand svær at forklare Men de 91 nationer, der hidtil har ratificeret traktaten om domstolen, mener, at der er rigeligt med sikkerhedsforanstaltninger, der vil forhindre den slags. »Desværre ser det ud til, at Mexico har bøjet sig for amerikansk pres, men uden at konsultere de lande, der støtter resolutionsforslaget. Derfor kan man ikke udelukke, at rådet bøjer sig for USA nok en gang. Det kan også ende med, at forslaget overhovedet ikke vedtages«, siger Lotte Leicht, leder af Human Rights Watch's kontor i Bruxelles. Flere diplomater siger til Reuters forud for mødet i Sikkerhedsrådet, at det kan blive svært for USA at blokere for en resolution så kort tid efter bilbomben mod FN's hovedkvarter i Bagdad, der dræbte 23 og sårede over 100.